En weekend med indbrud flere stederMariagerfjord og omegnMandag 12. marts 2018 kl. 10:30 Har du oplysninger til nogen af sagerne, så ring 114 . Af Helle Schiønning Politiet fortæller her til morgen, at der i den forløbne weekend er indkommet flere anmeldelser om indbrud. Røde Kors på H.I. Bies Plads i Hobro har mellem torsdag og fredag haft indbrud. Et vindue er opbrudt med et koben, og der er forsvundet en kasse med penge. En ejendom beliggende Spangvad ved Rostrup har fredag mellem kl. 7.40 og 16.20 haft indbrud. Gerningsmanden har knust en rude, og har gennemrodet huset. Der er forsvundet en MacBook, en Ipad, smykker, et Samsung kamera med et 200mm objektiv samt 6 spisebordsstole. Et fritidshus beliggende Egelunden i Helberskov har mellem d. 19. februar og d. 10. marts haft ubudne gæster, som er kommet ind ved at opbryde et vindue. Huset er gennemrodet, og der er stjålet et TV, et toastjern samt nogle topmadrasser. Endnu et fritidshus – nu på Klitvejen i Helberskov – har anmeldt indbrud. Det er sket indenfor den seneste måned, hvor en rude er blevet knust. Udbyttet er endnu ikke opgjort.
|