TV fra Hadsund Butikscenter i morgen aften

Hadsund
Tirsdag 10. april 2018 kl. 12:00

TV fra Hadsund Butikscenter i morgen aften
Hanne Eskildsen fra Veddum var gæstekok (foto: Jan Vestergaard)


Optagelsen af MadMagasinet d. 2. februar sendes i morgen
.
Af Helle Schiønning

D. 2. februar var der liv og røre på Hadsund Butikscenter, hvor DR1 optog Madmagasinet.

Man var velkommen til at komme forbi og være med til at skabe liv i baggrunden, da den medbragte kok fremtryllede kulinariske oplevelser sammen med lokale Hanne Eskildsen.

Der blev opstillet køkken i Butikscenteret fra morgenstunden, og fra ca. kl. 11.00 startede optagelserne.

Mange mennesker var i dagens løb forbi for at følge optagelserne, og nu kan man se resultatet - afsnittet som blev optaget sendes i morgen d. 11. april kl. 20.00.

Noget om Madmagasinet:
Madmagasinet vil styrke danskernes glæde og interesse for mad, og give viden og oplysning om hvad der er op og ned i forhold til de mange spørgsmål, der trænger sig på omkring mad.
Oplev kokken Adam Aamann give en række tips og tricks til madlavning og præsentere nogle lækre opskrifter til gode og smagfulde retter med ingefær, som alle kan lave derhjemme.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.