HBK BadmintonCamp 2017 afholdt med succes

Hadsund
Lørdag 12. august 2017 kl. 13:00

HBK BadmintonCamp 2017 afholdt med succes

HBK har netop afholdt en 3 dages lang badmintonskole for 20 børn...
.
Af Helle Schiønning

Deltagerne var børn fra 1. klasse til og med 6. klasse. Blandt deltagerne havde nogle spillet badminton i flere år mens andre aldrig havde prøvet sporten før, fortæller Flemming Kjær.

"Selve planlægningen og afviklingen af badmintonskolen stod vores fire unge hjælpetrænere for.
De har selv taget initiativ til arrangementet og i fællesskab sammensat et detaljeret program for de tre dage, skaffet sponsorer osv.
De havde ligeledes sørget for at der til alle deltagere blev udleveret en ny badmintonketcher samt en t-shirt.

Meget godt gået af fire 14-15 årige drenge, som er Michlas Skov Søndergaard, Magnus Boel Baltsersen, Steven Ladefoged og Gustav Wett.

Stor tak til sponsorerne - Sportigan og Bordpladefabrikken – som havde gjort det muligt at kunne tilbyde arrangementet til en særdeles fornuftig pris", slutter Flemming Kjær.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.