Hvad gør du hvis du har haft indbrud?Mariagerfjord og omegnSøndag 16. juli 2017 kl. 09:00 Indbrud i villaer og i fritidshuse læser man dagligt om. Men hvad gør man? . Af Helle Schiønning Det er desværre hverdagskost at man kommer hjem fra arbejde eller ferie og finder ud af, at der har været ubudne gæster. Måske ankommer du til dit fritidshus og må erkende, at andre end dig selv har holdt ferie der… Hvad gør man ved indbrud? Politiet giver disse råd: Der er fire ting du skal gøre: Kontakt politiet og anmeld indbruddet. Vent med at rydde op og undgå at røre ved tingene, før politiet har været der. Det giver politiet mulighed for at finde fingeraftryk. Hvis du finder aftryk af sko eller blodspor, skal du ikke gøre rent, før politiet har undersøgt dem Undersøg, om du har fået stjålet Dankort, kreditkort, checks, benzinkort eller andre vigtige papirer. Sørg for, at stjålne kort bliver spærret med det samme. Ring til din bank og kreditkortselskabet. Udenfor bankernes åbningstid kan du kontakte PBS på tlf. 44 89 29 29 Anmeld hurtigst muligt skaden til dit forsikringsselskab Når politiet er færdig, og indbruddet er anmeldt til forsikringsselskabet, er tiden inde til at finde de svage steder i din bolig. Gennemgå huset med tyvens øjne og sæt låse, døre og vinduer i, som sikrer dig mod nye indbrud.
|