Få indflydelse i Øster Hurups nye strandlaug

Øster Hurup
Fredag 19. maj 2017 kl. 07:00

Få indflydelse i Øster Hurups nye strandlaug
Foto: Visitmariagerfjord.dk


Lørdag den 20. maj skal der dannes et strandlaug i Øster Hurup
.
Af Helle Schiønning

Mariagerfjord Kommune har sammen med repræsentanter fra Øster Hurup taget initiativ til at danne et strandlaug i Øster Hurup.

I den anledning inviterer de alle interesserede til møde i Multihuset mellem kl. 10 og kl. 12.

På mødet ønsker man at høre folks mening om, hvad et strandlaug kan beskæftige sig med, samt tage stilling til hvordan og hvornår stranden skal vedligeholdes og forskønnes, således man sikrer en attraktiv strand for både borgere og sommergæster.

Baggrunden for at danne et strandlaug i Øster Hurup var et vejrfænomen sidste sommer der betød, at badegæster blev generet af tang, blandet med nektar og pollen, der havde lagt sig som en bræmme i strandkanten og 100-150 meter ude i vandet, nord for Øster Hurup.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.