Annonce
Del på Facebook   Print siden

Antallet af praktikpladser vokser i Randers

Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn
Onsdag 16. april 2014 kl. 07:00

Antallet af praktikpladser vokser i Randers
Produktion og udvikling med bl.a. smedeuddannelsen og overfladebehandler noterer fremgang fra 5 til 13. Foto: Jakob Lerche Fotografi


.
Pressemeddelelse:

På trods af, at bonusordningen ikke længere eksisterer, skaffer Tradium Praktikcenter stadig flere praktikpladser på virksomhederne i Randers-området.

– Primo april var der en markant fremgang i antal indgåede praktikaftaler: 177 mod 122 på samme tid sidste år eller en fremgang på ca. 45 procent, siger en glad centerchef, Ulrik Husum, fra Tradium Praktikcenter.

– Vi er meget tilfredse med væksten i praktikaftaler, som betyder, at endnu flere får mulighed for at færdiggøre deres erhvervsuddannelse i virksomheder.

Ulrik Husum oplyser, at fremgangen i antal oprettede praktikpladser er noteret over en bred kam og sker i en tid, hvor virksomhederne ikke længere bliver belønnet med en bonus på op til 70.000 kr. 2012 og 33.000 kr. i 2013 for at tage en lærling.

Bygge og anlæg i markant fremgang
– Bygge og anlæg med murer-, tømrer- og maleruddannelsen noterer dog en markant stigning fra 34 til 64 aftaler. Især tømreruddannelsen spurter med en fremgang fra 17 til 45 aftaler, siger Centerchef Ulrik Husum, Tradium Praktikcenter.

Produktion og udvikling med bl.a. smedeuddannelsen og overfladebehandler noterer fremgang fra 5 til 13. Transport og logistik med lager- og chaufføruddannelserne noterer en fremgang fra 11 til 19. Personvognsmekaniker får fremgang fra 14 til 20.

Kontoruddannelser noterer en fremgang fra 8 til 12. Detail- og handelsuddannelser går fra 16 til 19, mens øvrige uddannelser ligger på ca. samme niveau som i 2013.

Succes med delaftaler
Tradium Praktikcenter blev oprettet i efteråret 2013 og har særlig fokus på det opsøgende praktikarbejde med mange besøg i godkendte virksomheder både med og uden elever. Centeret hjælper også virksomheder med at blive godkendt til at have elever og informerer om muligheder for korte aftaler, delaftaler, restlæreaftaler og ordinære aftaler.

– Mulighederne for at lave fx delaftaler i stedet for at skulle binde sig til en lærling i flere år betyder, at nogle andre typer virksomheder kan overskue at tage en lærling ind i en periode, siger Ulrik Husum, som håber, at fremgangen er baseret på en generel fornyet optimisme hos områdets virksomheder.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev