Annonce
Del på Facebook   Print siden

Talentfuld kantspiller forlænger med Hobro IK

Mariagerfjord Mariagerfjord og omegn
Onsdag 23. oktober 2013 kl. 15:30

Talentfuld kantspiller forlænger med Hobro IK

.
Af sportschef Jens Hammer Sørensen, Hobro IK:

En af efterårets store profiler på Hobro´s tophold i NordicBet Ligaen har været kantspilleren Mathias Bersang Sørensen, der dog har været skadet i nogle uger. Nu er den hurtige venstrekant tilbage i truppen samtidig med en kontraktforlængelse frem til sommeren 2016.
En af efterårets helt store profiler i NordicBet Ligaen har været venstre-kantspilleren Mathias Bersang Sørensen fra topholdet Hobro IK. Især i kampene mod superliganedrykkerne fra Silkeborg IF og AC Horsens leverede den talentfulde 21-årige fodboldspiller prøver på sine færdigheder.
Netop disse to kampe bragte også Mathias Bersang Sørensen på måltavlen, og indtil videre har han scoret tre mål i denne sæson. Det ville uden tvivl være blevet til flere, hvis ikke en skade tidligt i efteråret tvang kantspilleren til at holde en ufrivillig pause. Der var tale om en såkaldt ”bone bruise” skade, hvor man i første omgang frygtede, at efteråret var færdigt for Mathias Bersang Sørensens vedkommende. Men i sidste uge begyndte han at træne med i truppen igen og ventes at være med i truppen, når holdet i morgen sætter kursen mod Kæmpernes Arena og NordicBet Liga-opgøret mod Hvidvore IF.
I skadespausen har Mathias Bersang Sørensen benyttet lejligheden til at forlænge sin aftale med Hobro IK. Han blev oprindeligt hentet i Randers FC den 1. januar 2012 på en to og et halvårlig kontrakt, der udløber til sommer. Men nu har Hobro IK sikret sig, at Mathias Bersang Sørensen bliver i den gule trøje i yderligere to år.
”Mathias Bersang Sørensen er en meget målfarlig og løbestærk spiller. Han smider sjældent bolden væk og har mod til at udfordre, så vi kan komme i overtal, når vi kommer forbi. Mathias har stadig et stort uforløst potentiale, og når han rammer dagen, spiller han på et rigtigt højt niveau,” er sportschef Jens Hammer Sørensens vurdering af den unge spiller.
Mathias Bersang Sørensen er i øjeblikket finanselev i Sparekassen Kronjylland i Randers, men når han er udlært til sommer, forventer han med den nye kontrakt at kunne fokusere 100 procent på fodboldkarrieren i Hobro.
”Jeg glæder mig rigtig meget til fremtiden i Hobro. Der har også været interesse andre steder fra, men det er vigtigt for mig at være i en klub, hvor jeg kan få masser af spilletid og løbende udvikle mig,” siger Mathias Bersang Sørensen om kontraktforlængelsen og fortsætter, ” Klubben er i en rivende udvikling, og det er jeg glad for at være en del af. Nu får vi snart varme i banen og ekstra gode forhold, og i spillerudvalget har vi en rigtig god dialog med klubbens ledelse.”



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev