Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Jeg bakker op om flere danske energiparker- også i Mariagerfjord kommune

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 30. marts 2023 kl. 14:00

Læserbrev: Jeg bakker op om flere danske energiparker- også i Mariagerfjord kommune

.
Af: Franz Cuculiza, bosiddende i Mariagerfjord kommune

Jeg bakker op om flere danske energiparker- også i Mariagerfjord kommune

Flere energiparker kan skaffe os den grønne energi, som vi mangler både som erhvervsdrivende såvel som privat borger.

Vi har lige oplevet en energikrise med så høje energipriser at dele af erhvervslivet såvel som den private husholdning har været ramt meget meget hårdt, og ingen kan føle sig sikre på, at energikrisen ikke vender tilbage med fuld styrke senere på året!

Derfor har vi brug for at sætte endnu større fart på den grønne omstilling, som skal bevirke, at vi i Danmark selv kan forsyne os med grøn vedvarende energi i forskellige former som fx elektricitet og gas.

I mit daglige virke som administrerende direktør i en plast-genanvendelsesvirksomhed i Mariager får jeg oftere og oftere henvendelser fra kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere, som ønsker en dialog om CO2 aftrykket på vores produkter, og ikke mindst om hvordan vi arbejder på yderligere at nedbringe vores CO2 aftryk.

CO2 aftrykket på vores produkter bliver inden længe vigtigere for vores kunder end prisen bliver! Vi kan kun nedbringe vores CO2 aftryk hurtig nok ved at få rådighed over mere grøn vedvarende energi. Det er i sidste ende et spørgsmål om virksomhedernes overlevelse! Derfor bakker jeg som erhvervsleder op om hurtigst muligt at få bygget flere danske energiparker - også i Mariagerfjord kommune

Som private borgere i Mariagerfjord kommune har vi selvfølgelig også en pligt til at mindske vores CO2 aftryk væsentlig gennem de kommende år.

Igen spiller energien en væsentlig rolle- faktisk en afgørende rolle- for at lykkedes med det projekt.

Hvis vi kan varme og lyse vores boliger op med grøn vedvarende energi, så er det et væsentlig skridt på vejen. Vi må ikke gøre som med atom-kraften i sin tid, hvor vi sagde ja tak til den energi, bare værket ikke skulle placeres i Danmark! Vi skal vedkende os vores ansvar for en hurtig udbygning af energiparker med grøn vedvarende energi i såvel Danmark som i Mariagerfjord kommune.

Vi skal bygge så mange energiparker, at vi kan blive selvforsynende med grøn vedvarende energi. Hvis de andre lande i EU også gør det, så får vi masser af grøn energi til en meget konkurrencedygtig pris- selv i krisetider!

Derfor bakker jeg op om mange flere energiparker i Danmark- og i Mariagerfjord kommune


Kommentarer til artiklen:
Er man politiker og folkevalgt eller projektmager så er man fuldstændig ligeglad med borgerne i Mariagerfjord Kommune. Det drejer sig kun om en ting tjene penge. Har man først fået en stol i byrådet eller kommunen så er det slut med venligheden over for borgerne. Vi naive borgere tror hver gang vi har valgt de rigtige men bitter erfaring siger klart noget andet.
Dog kan vi snart som borgere bryste os af Danmarkshistoriens største forurenings skandale ligger i vores kommune. Dog kommer vi nok til at stå i lort til halsen
jan mikkelsen, 01-04-2023 20:16:50

Må jeg spørge dig Franz Cuculiza om du kunne tænke dig at få sådan et enormt energianlæg som din nærmeste nabo? Det er nemlig det vi står overfor og hvor vi indenfor en kort årrække havde tænkt os at sælge vores hus, når vi ikke længere har kræfter til at holde hus og have, må vi nu se os stavnsbundet, men skulle du få lyst til et hus på landet i buddum, siger du bare til. Ellers kunne du måske komme med løsningsforslag til, hvor sådanne anlæg generer mindst muligt. Det er for nemt bare at sige, at vi er nødt til at gennemføre co2 neutrale anlæg og så glemme, at de mennesker det kommer til at berøre, får ændret deres livsvilkår.
Elsebeth Foldbjerg , 31-03-2023 20:20:20

Det er udmærket med energiparker, men at de skal ligge midt i befolkede områder er forkasteligt. Her tænker jeg på det vandvittige projekt med Biogas ved Hobro Nord hvor mindst 35.000 lastbiler skal levere lort og døde dyr klods om af Hobro by. Borgmesteren er åbenbart komplet ligeglad med at der samtidig lige leveres ca 2.5 millioner ton CO2 i samme område. Ingen politikere tør åbne munden i denne sag for de står snart i lort til halsen hvis det vedtages. Hurra for danmarkshistoriens største forurening i Mariagerfjord Kommune.
Jan Mikkelsen, 31-03-2023 17:32:40

Man kan undres over, at der ikke for længst er bygget solceller over store P anlæg i Danmark. Byggeri og levering af energi bør primært ejes af befolkningen selv, som vores bedsteforældres andelsbevægelser. Det er grotesk at kapitalfonde og de få, skal eje noget, som vi alle har brug for.
Maj-Britt Fjordbak, 30-03-2023 19:59:38

Man kunne jo også bare begynde at kigge på thorium værker, i stedet for alle de grimme og skæmmende solfangeranlæg og vindturbiner, nogen har fået den geniale ide at plastre landskabet til med
Michael Alberg, 30-03-2023 19:06:22


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev