Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny aftale giver nogle nordjyder mulighed for at blive vaccineret hos egen læge i bl.a. Mariager

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 22. april 2021 kl. 08:00

Ny aftale giver nogle nordjyder mulighed for at blive vaccineret hos egen læge i bl.a. Mariager
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Ny aftale giver nogle nordjyder mulighed for at blive vaccineret hos egen læge

Pilotforsøg skal afklare, om man kan få flere sårbare og syge nordjyder vaccineret. Nærhed og kendskab til den lokale læge er et vigtigt omdrejningspunkt.

15 praksisser med i forsøget

En ny lokalaftale mellem de praktiserende lægers organisation i Nordjylland – PLO-Nordjylland - og Region Nordjylland baner vej for, at et antal borgere kan blive vaccineret mod Covid-19 hos egen læge.

Aftalen er et tidsbegrænset pilotforsøg og skal blandt andet hjælpe borgere, som har udfordringer ved at møde op i et vaccinationscenter af helbredsmæssige årsager, men som godt kan tage til egen læge.

Et yderligere mål med aftalen er at høste erfaringer med opsøgende arbejde fra den praktiserende læge i de målgrupper, som allerede er inviteret, men hvor tilbuddet endnu ikke er taget imod. For eksempel gruppen af +65-årige, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem, borgere over 85 år eller andre borgere som er helbredsmæssigt udfordret i forhold til at tage i et vaccinationscenter.

Aftalen omfatter 15 lægepraksisser, og lægerne planlægger selv deres vaccinationer blandt de borgere, som er indmeldt i målgrupper til vaccination. Det vil sige, at borgerne allerede har fået en invitation fra Sundhedsstyrelsen.

Der er tilbud i de her byer/bydele: Skagen, Sæby, Tårs, Vrå, Brønderslev, Aabybro, Hurup, Erslev, Aars, Støvring, Mariager, Aalborg Øst, Nibe, Vodskov og Hals.

- Lægernes interesse for at være med i pilotforsøget er stor. En del af vores patienter, som har svært ved at tage i regionalt vaccinationscenter, er trygge ved at komme til egen læge, så her kommer vi til at gøre en forskel, siger Charlotte Lønskov Jensen, formand for PLO-Nordjylland og praktiserende læge i Nibe.

Flest muligt skal kunne bruge tilbud

For Region Nordjylland er det interessant at hente nye erfaringer med, hvordan man kan få endnu flere borgere inddraget i vaccinationsprogrammet:

- Det handler om, at så mange som muligt, der ønsker det, skal kunne blive vaccineret, og her kan de fysiske rammer og afstand kombineret med helbred være grunden til, at nogle borgere vælger vaccinationen fra. Jeg håber, at vi kan nå dem med dette tilbud, siger Jan Nybo, chef for Region Nordjyllands test- og vaccineindsats.

Projektet følges løbende for at vurdere, om det er tilbud, der skal udbredes.

1. og 2. stik samme sted

Borgere, der tager imod tilbuddet, kan forvente at få både 1. og 2. stik hos egen læge. Ifølge lokalaftalen skal første stik være givet senest 31. maj. Når borgeren kommer til vaccination hos egen læge, bliver der samtidig aftalt en dato for 2. stik.

Praksis kontakter patienterne telefonisk, og det opsøgende arbejde kommer blandt andet til at bestå i at krydse informationer fra Det Danske Vaccinationsregister med patientoplysninger.

Praktisk er det Region Nordjylland, der står for udbringning af vaccinen til de lægepraksisser, som er med i forsøgsordningen. Lægerne opbevarer derefter vaccinen på køl og sørger selv for at indkalde og samle patienter på bestemte dage, så vaccineleverancerne udnyttes så effektivt som muligt.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev