Annonce
Del på Facebook   Print siden

Trygt og sikkert at være fodboldfan i Danmark

Hobro og omegn
Fredag 5. juni 2020 kl. 14:00

Trygt og sikkert at være fodboldfan i Danmark
Foto: Dannie Rosenkrantz


Af Klaus Hansen

Det er generelt sikkert at være fodboldtilskuer i Danmark. Det viser de seneste tal fra Rigspolitiet, som i store træk ligner tallene fra sæsonen før. Det er kun enkelte højrisikokampe, hvor der kan være udfordringer.
Tilskuerpladserne på landets stadions står pt tomme på grund af coronavirus, og selvom bolden så småt er begyndt at trille igen på grønsværen, er det uvist, hvornår bølgerne igen får lov til at rulle på lægterne.

Men når det igen bliver tilladt at være tilskuer ved divisionsfodbold og landskampe i Danmark, er det ikke frygten for uro, der skal afholde en fra at tage en tur på stadion. Det viser den seneste opgørelse fra Rigspolitiet over sigtelser og anholdelser fra danske fodboldkampe.

Der er således registreret 0,4 anholdelser og 2,1 sigtelser i gennemsnit per Superligakamp i sæsonen 2018/19 – samme niveau som sæsonen før.

I 1. division er antallet af anholdelser faldet fra 0,9 til 0,2 i gennemsnit, mens antallet af sigtelser er faldet fra 0,2 til 0,1 per kamp.

I det forgangne år var der ingen anholdelser ved danske landskampe og 0,6 sigtelser per kamp. Her lå gennemsnits-tallene for både anholdelser og sigtelser året før på 9,7 per kamp.

Godt samarbejde
Tallene glæder Uffe Stormly, som er politiinspektør ved Rigspolitiets beredskabsafdeling.

”Det skal være trygt at gå til fodbold på danske stadions, og det kan vi konstatere, at det helt generelt også er. Det skyldes ikke mindst det gode samarbejde og den gode dialog, der er mellem klubberne, fangrupperingerne og politiet. Både klubberne og fansene har været gode til at samarbejde og tage ansvar,” siger han.

Få brodne kar
Præcis ligesom sidste år tegner der sig et billede af, at det er nogle ganske få grupperinger ved nogle ganske få kampe, der står for langt størstedelen af balladen ved fodboldkampene. Alene ved kampen Brøndby IF – FC København den 4. november 2018 var der 34 sigtelser ud af de samlede 516.

”Det er ærgerligt, at nogle få grupper af fans ikke kan opføre sig ordentligt, og politiet vil fortsat være konsekvente ved den slags uacceptabel adfærd. Men heldigvis går det overordnet set den rette vej, og vi håber og tror, at vi gennem godt samarbejde kan medvirke til, at denne tendens vil fortsætte, når der igen kan komme tilskuere til fodboldkampe i Danmark,” slutter Uffe Stormly.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev