Annonce
Del på Facebook   Print siden

John Frandsen vil sætte LED-skærm op på bygning i Hadsund

Hadsund og omegn
Fredag 5. juni 2020 kl. 18:00

John Frandsen vil sætte LED-skærm op på bygning i Hadsund
Fra sagsmaterialet


Af Carina Kondrup

Udvalget for Teknik og Miljø skal på et udvalgsmøde den 8. juni 2020 beslutte, om Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen må sætte et LED-skilt på bygningen på Mejerigade op og i så fald, hvordan det kan placeres.

Fagenheden Teknik og byg har tidligere fastsat rammer for, hvordan en LED-skærm kunne placeres. Dette kunne ejendomsmæglerfirmaet ikke acceptere, men ønsker i stedet LED-skærmen højere placeret på bygningen.


Sagsfremstilling

Ansøgning

Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen har fremsendt ansøgning om tilladelse til opsætning af skilte på firmaets nye forretning. De ansøgte skilte er vist på vedlagte bilag på to sider. Efter dialog med ansøger er det kun det store LED-skilt på gavlen af bygningen, som fagenheden Teknik og Byg ikke umiddelbart kan godkende.

Ansøger oplyser, at han specifikt har udformet bygningen, så der kan placeres en gavlreklame på den. Det er derfor vinduerne sidder som de gør. Det er af stor betydning for virksomheden at blive set, hvilket er en stor del af grunden til den valgte placering.

Ansøger foretrækker en moderne og fremtidssikret løsning frem for falmende og flagrende bannere. Ansøger ønsker ikke et "tivoli" i en bygning de selv ejer og bruger, derfor vil LED-skærmen blive brugt på ordentlig og smagfuld vis.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 5. februar 2020 og dialog med ansøger

Sagen har tidligere været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø den 5. februar 2020, hvor udvalget besluttede at give lov til en LED skærm, såfremt den havde samme størrelse som et almindeligt bygningselement. Udvalget lod det være op til fagenheden Teknik og Byg at definere denne størrelse.

Med udgangspunkt i bebyggelsens øvrige proportioner anser fagenheden et omfang svarende til et af gavlens dobbeltdøre. Fagenheden finder desuden, at skiltningen skal foregå på den etage, hvor ejendomsmæglervirksomheden ligger - det vil sige i stueetagen set fra Alsvej og 1. sal set fra Mejerigade og Krügersgade.

Fagenheden fastsatte en ramme for opsætning af LED-skiltet, der ville bevirke at LED-skiltet skulle placeres indenfor den røde kasse på vedlagte bilag. Ansøger fastholder, at skiltet skal kunne opsættes længere oppe på gavlen i den blå kasse eller alternativt i den stiplede blå kasse på vedlagte bilag.

På denne baggrund har fagenheden haft en dialog med ansøger, der ikke finder disse rammer tilfredsstillende. Ansøger finder ikke - med henvisning til ovenstående argumenter - at placeringen vil give den ønskede eksponering for firmaet og ønsker i stedet at placere skiltet på gavlen på etagen over ejendomsmæglerfirmaet eller alternativt ud for øverste etage.

Ansøger kan godt acceptere at LED-skiltet ikke må være større end en dobbeltdør.

Lokalplaner

Ejendommen er omfattet af to lokalplaner: Lokalplan 95/2016 der regulerer bebyggelse og anvendelse, samt Lokalplan 2.41 der regulerer skilte og facader. Den gældende lokalplan 2.41 Skilte og Facader indeholder ikke bestemmelser specifikt om LED-reklameskiltning, da de ikke blev brugt som skilte, da den blev vedtaget. Lokalplanen indeholder dog følgende bestemmelse om gavlskiltning (lokalplanens § 14.1): Gavlskilte, gavlreklamer og kunstnerisk udsmykning skal udformes, så det danner en helhed med bygningen og gademiljøet.

Fagenhedens vurdering

Ved den oprindelige ansøgning vurderede fagenheden, at tilladelse til opsætning af en stor LED reklameskilt på en gavl ud til en hovedfærdselsåre ville skabe en uheldig præcedens. Desuden var LED-reklameskiltet stort og ville virke dominerende i gadebilledet, og måske udgøre en trafikal distraktion. Henset til udvalgets tidligere drøftelser om retningslinjer for skilte og reklamering, kunne fagenheden ikke anbefale en godkendelse af det oprindelige skilt.

Såfremt det besluttes at give lov til et LED reklameskilt på gavlen, vil fagenheden anbefale, at der stilles vilkår om reduceret størrelse, lysintensitet og -skifte, og at reklamen alene repræsenterer den pågældende virksomhed. På grund af de relativt begrænsede erfaringer med LED reklameskilte i forhold til æstetik, byoplevelse og trafiksikkerhed anbefales desuden vilkår om, at skiltningen til enhver tid skal indrette sin funktion efter de til enhver tid gældende kommunale retningslinjer for LED reklameskiltning.

Fagenheden anbefaler at skiltets størrelse svarer til en dobbeltdør og at det opsættes på samme etage som ejendomsmæglerfirmaet, da det vil give en god balance i elementerne på gavlen af bygningen. Desuden mener fagenheden ikke, at virksomheden skal have lov til at skilte over flere etager, da det idag kune er tilladt for hoteller og kulturelle institutioner så som teater og museer.

Indstilling

Direktøren for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:

1. At anmodningen om at op sættes LED-skilt helt afvises, eller

2. At fagenhedens rammer for placering af LED-fastholdes, så der kun reklameres ud for den etage, hvor virksomheden befinder sig, eller

3. At LED-skiltet må placeres på etagen over den, hvor ejendomsmæglervirksomheden holder til.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Rekorden er tæt på at blive slået: 1.377 løbere har allerede meldt til
Rekorden er tæt på at blive slået: 1.377 løbere har allerede meldt til
Hadsund og omegn
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev