Annonce
Del på Facebook   Print siden

19-årig græsk mand savnes – har du set ham?

112
Onsdag 11. december 2019 kl. 13:41

19-årig græsk mand savnes – har du set ham?
Foto: Nordjyllands Politi


Af Klaus Hansen

Nordjyllands Politi efterlyser i dag, 11. december 2019, en 19-årig ung græsk mand. Han ankom til Aalborg d. 26. november 2019 kort før midnat, men den unge mand dukkede ikke op til den planmæssige afrejse, d. 2. december 2019. Ring 114 med oplysninger.

Den 19-årige mand, som politiet eftersøger, hedder Nikolaos Isidoros Theodoridis, og hans signalement er følgende: mand, 19 år, 170 cm høj, tynd, brunt hår og brune øjne. Han var, da han forlod Aalborg Lufthavn, iført en lys jakke, mørk trøje med lyst print på brystet, sorte bukser og mørke sko. Han medbragte desuden en mørk rygsæk.

Nikolaos Isidoros Theodoridis ankom planmæssigt med fly til Aalborg Lufthavn, tirsdag d. 26. november kl. 2350.

”Han kontaktede sin familie umiddelbart efter, og her oplyste han, at han var ankommet, men siden har familien ikke hørt fra ham. Og derfor har vi iværksat en eftersøgning efter ham,” siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Kenneth Rodam.

Han dukkede ikke op til planmæssig flyafgang fra Aalborg igen d. 2. december.

Politiet har foretaget adskillige efterforskningsskridt i sagen, og efterforskningen har vist, at den unge mand nogle timer efter sin ankomst har haft ophold i det centrale Nørresundby, men siden da har politiet ikke kunne tilvejebringe nogle sikre informationer om hans opholdssted.

”Derfor vil vi meget gerne høre fra borgere, der har set den unge mand eller har andre oplysninger om, hvor han kan befinde sig. Hans familie er meget bekymret for ham,” siger politikommissær Kenneth Rodam, der opfordrer alle borgere med information i sagen om straks at ringe til Nordjyllands Politi på telefonnummer 114.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring
Politiet efterlyser vidner til røveri i Hjørring
112
Flere trafikanter snupper for euforiserende stoffer i trafikken i weekenden
Flere trafikanter snupper for euforiserende stoffer i trafikken i weekenden
112
Fredagens brand i rækkehus i Hobro opstod i køkkenet
Fredagens brand i rækkehus i Hobro opstod i køkkenet
112
Sparekassen Kronjylland: Ny svindelbølge hærger
Sparekassen Kronjylland: Ny svindelbølge hærger
112
Politi og hundepatrulje i Hadsund ledte efter mand mistænkt for tricktyverier
Politi og hundepatrulje i Hadsund ledte efter mand mistænkt for tricktyverier
112
Advarsel fra Vagtchefen: Tricktyveri i Hadsund
Advarsel fra Vagtchefen: Tricktyveri i Hadsund
112
Beredskabet kaldt til gylleudslip ved Sønder Onsild
Beredskabet kaldt til gylleudslip ved Sønder Onsild
112
Tømte tanken på en Renault Clio
Tømte tanken på en Renault Clio
112
Mistede herredømmet og væltede om på taget på Skivevej
Mistede herredømmet og væltede om på taget på Skivevej
112
Forsøg på tyveri forpurret af forbipasserende
Forsøg på tyveri forpurret af forbipasserende
112
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev