Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nyt blod i repræsentantskabet

Hobro og omegn
Mandag 18. november 2019 kl. 17:00

Nyt blod i repræsentantskabet
Aktionærmøderne samlede 3000 Jutlander-aktionærer i Hobro Idrætscenter og Messecenter Vesthimmerland i Aars.


Af Klaus Hansen

JUTLANDER BANK: 11 nyvalg og 10 genvalg

11 nye medlemmer blev valgt ind, mens 10 siddende medlemmer opnåede genvalg, da Jutlander Bank i uge 46 holdt aktionærmøder, hvor valg til repræsentantskabet var et af punkterne på dagsordenen.

Omkring 3000 aktionærer deltog i møderne, der strakte sig over fire aftener; to i Hobro Idrætscenter og to i Messecenter Vesthimmerland i Aars.

Fra talerstolen gennemgik bestyrelsesformand Finn H. Mathiassen, hvordan banken i praksis arbejder med at udleve sin strategi om at være Danmarks mest personlige og mest tilgængelige bank.

”Bankens mission er at hjælpe vores kunder med at udleve deres drømme,” sagde Finn Mathiassen fra talerstolen og spurgte retorisk:
”Kan man opfylde folks drømme uden at spørge dem, hvad de drømmer om?”

Og gav selv svaret:
”Nej det kan man naturligvis ikke. Derfor har dette – at tale med kunderne om deres drømme – været et hovedemne i et uddannelsesforløb for alle bankens kunderådgivere. For hvordan kommer man lige i gang med at tale om drømme … når man er vant til at tænke i tal og tale om tal? Det har kunderådgiverne nu fået konkrete værktøjer til.”

Jutlander Banks ordførende direktør, Per Sønderup, gennemgik bankens regnskabstal efter årets første ni måneder. Tallene viser, at Jutlander Bank er på vej mod et rekordresultat i 2019.

”Det er der egentlig seks forklaringer på. De tre af dem handler om, at vores kerneforretning går rigtigt godt. De tre andre er derimod det, som jeg har kaldt ”éngangsfornøjelser”. Altså indtægter, som vi har haft i 2019, som vi ikke kan forvente at få fremover”, konstaterede Per Sønderup.

Valgresultatet
Der var 30 kandidater ved valget til bankens repræsentantskab, hvortil der skulle vælges 21 medlemmer i ni forskellige valgkredse. For første gang var der valg i valgkreds Trekantområdet, hvor Jutlander Bank siden 2017 har oprettet nye afdelinger i Vejle og Fredericia.

Nyvalgt blev
I valgkreds København: Regional Director Jan Glerup, Jyderup
I valgkreds Mariagerfjord: Rektor Anders Graa Rasmussen, Hobro
I valgkreds Rebild: Arkitekt Finn Nygaard Nielsen, Skørping, og selvstændig Bjarne Vang Villadsen, Suldrup
I valgkreds Vesthimmerland: Pensionist Per Glerup, Aars
I valgkreds Trekantområdet: Direktør Jacob Bogh Nielsen, Vejle, og direktør Mikkel Niess, Børkop (for to år)
I valgkreds Aalborg: Butiksejer Marianne Korsholm Borum, Nibe, og maskinteknikker Ove Strøm, Nibe
I valgkreds Aarhus: Indkøbsdirektør Thomas Sønderby Sivholm, Harlev J, og medejer Søren Vejle-Cassøe, Hadsten
Genvalgt blev
I valgkreds Jammerbugt: Autoforhandler Claus S. Nielsen, Fjerritslev
I valgkreds Mariagerfjord: Ergoterapeut Karna Rind Frandsen, Hobro, politiassistent Tom Dahl Jensen, Hobro, gårdejer Per Kragelund, Arden, og dyrlæge Torben Lindbjerg, Hobro
I valgkreds Randers: Tømrermester Niels Vinther, Randers
I valgkreds Rebild: Borgmester Leon Sebbelin, Rebild
I valgkreds Vesthimmerland: Gårdejer Jens Bigum, Gislum, restauratør Jørgen Odgaard, Aars, og vognmand Henrik Taudahl, Aars

Tiltræder til marts
Den fireårige valgperiode for de nye medlemmer begynder efter bankens generalforsamling, der holdes onsdag den 11. marts 2020. De kandidater, der ikke opnåede valg under aktionærmøderne, har mulighed for at stille op igen til generalforsamlingen.

En aften i byen
Ud over den formelle dagsorden er de hvert-andet-årlige aktionærmøder i Jutlander Bank også en chance for aktionærerne for at få en aften i byen.

Alle fire aftener bød banken på god mad og drikke, toppet op med levende, musikalsk underholdning. To af aftenerne kom Poul Krebs og sang for – og sammen med – bankens gæster. De to øvrige var det ”Tina Turner” og ”Robbie Williams”, der dukkede op sammen med bandet ”A Night with the Stars”.

Poul Krebs henrykkede sit publikum både i Hobro og Aars.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev