Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hvepsesæson: Pas på, at dit kæledyr ikke bliver stukket

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 24. august 2019 kl. 14:00

Hvepsesæson: Pas på, at dit kæledyr ikke bliver stukket
Arkivbillede


Sommeren lakker mod enden, og det betyder, at hvepsesæsonen står for døren. De stikkende insekter kan være ekstremt farlige for vores firbenede venner, og dyreejere bør derfor være opmærksomme på hvepsestik...
.
AF Klaus Hansen

Den skønne sensommertid er så småt i gang, hvilket desværre også er højsæson for hvepse. De aggressive insekter er ikke blot generende, de kan også være farlige for både mennesker og kæledyr. Ligesom mennesker kan hunde og katte nemlig være ekstremt allergiske overfor hvepsegiften, og i nogle tilfælde kan et hvepsestik have alvorlige følger. Hunde- og katteejere skal derfor særligt i august og september holde øje med, om deres kæledyr bliver stukket:

- Det er især hvalpe og killinger, der er i farezonen, når det kommer til hvepsestik. Det skyldes, at de ofte er nysgerrige og nærgående og måske ikke er blevet stukket tidligere. Derudover er hunde og katte med et større jagtinstinkt også mere udsatte, fordi de synes, det er sjovt at jagte – og det kan skabe irritation hos hvepsene, siger dyrlæge og daglig leder hos AniCura Østergaards Dyrehospital Finn Østergaard, som tilføjer, at det sjældent er hvepsene selv, der opsøger kæledyret.

Dyreejere med frugttræer eller buske med bær i haven skal være ekstra opmærksomme på hvepsene. Det skyldes ifølge Finn Østergaard, at når frugter og bær i løbet af sensommeren falder til jords, kan de begynde at gære og mugne, hvilket tiltrækker både hvepse og kæledyr. Det er derfor vigtigt, at frugterne samles op, når de falder fra træerne.

Hvis dit kæledyr bliver stukket

Jo flere gange hunden eller katten bliver stukket, jo større er risikoen for at udvikle allergiske reaktioner og overfølsomhed overfor hvepsestik. I de fleste tilfælde er der tale om et enkelt stik, der forårsager brændende smerte, rødme og hævelse, men i mere alvorlige tilfælde kan det eksempelvis medføre nældefeber, vejrtrækningsproblemer og anafylaktisk choktilstand:

- Symptomer på anafylaktisk chok vil typisk være svag puls, blålige slimhinder, kold hudtemperatur, hurtig vejrtrækning og ændret adfærd, og i så fald er det meget vigtigt at opsøge dyrlæge med det samme. Ofte ses de værste tilfælde, hvis dyret bliver stukket i munden eller halsen, fordi det typisk vil medføre hævelse, som blokerer for vejrtrækningen, men det kan faktisk være lige så alvorligt, hvis dyret bliver stukket andre steder, forklarer Finn Østergaard.

Finn Østergaard anbefaler derfor, at man holder øje med, hvor kæledyret bliver stukket, og hvordan dyret har det. I nogle tilfælde vil det være nok at fjerne brodden forsigtigt og køle med isterninger, men ændrer hunden eller katten adfærd og får det dårligt, skal dyrlægen opsøges med det samme.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev