Annonce
Del på Facebook   Print siden

Sensommeren bider og stikker

Mariagerfjord og omegn
Fredag 23. august 2019 kl. 20:00

Sensommeren bider og stikker

Der er særligt mange hvepse og andre insekter, når sommeren nærmer sig sin afslutning, og hvepsene bliver mere aggressive, efterhånden som de danske frugter modnes. Den danske allergivirksomhed ALK giver råd til, hvordan man undgår at blive stukket.
.
Af Helle Schiønning

Sensommer er højsæson for hvepse og andre insekter – til stor irritation for dem, der må lægge krop til deres stik. Og det kan blive værre i løbet af de kommende uger, når frugtsæsonen for alvor sætter ind, siger seniorforsker i allergivirksomheden ALK Jørgen Nedergaard.

"Heldigvis er de fleste insektstik ufarlige – men de kan være meget generende. Og hvepse- eller bistik kan være farlige, hvis den stukne er allergisk eller hvis man bliver stukket i hoved-hals området. Er det tilfældet, skal man søge læge med det samme", siger Jørgen Nedergaard.

Kend symptomerne

Symptomerne på en allergisk reaktion, der kræver lægehjælp, kan være: Udslæt på kroppen, utilpashed eller vejrtrækningsbesvær. Selv voldsomme hævelser er ikke i sig selv faretruende med mindre de besværliggør åndedrættet. Hvis der er tale om bistik kan man mindske generne i forbindelse med et stik ved at fjerne brodden med en nål. Det er en dårlig idé at bruge en pincet, da den vil klemme giftsækken sammen og tømme mere gift ud. Smerter og hævelser kan lindres med is eller lokalbedøvende eller kløestillende middel.

Ifølge Jørgen Nedergaard bliver især hvepsene mere aggressive, efterhånden som de danske frugter modnes, og han giver derfor følgende råd:

"Kig lige en ekstra gang på det stykke frugt, du har plukket, før du putter det i munden. Især hvis du plukker en blomme, skal man kigge godt efter – hvepsene kan nemlig bore sig ind i blommen, og så kan det altså være farligt, hvis man først opdager den, når man har fået den ind i munden", siger allergieksperten.

Gå til lægen

Hvis du tidligere har haft en voldsom reaktion på et bi- eller hvepsestik, er det klogt at søge læge og få undersøgt, om du har allergi. Din læge vil spørge om symptomerne ved stikket og henvise dig til en specialist, som kan teste dig for allergi, hvis det viser sig relevant.

"Ud fra en blodprøve måler man mængden af allergi-antistoffer over for bi eller hveps. Typisk får du også lavet en hudpriktest, hvor man anbringer en lille dråbe hvepse- eller biallergen på huden og prikker igennem dråben med en lille lancet. Ved positiv reaktion dannes der få minutter efter en lille hævet og kløende plet på huden. Det skyldes en allergisk reaktion mellem allergenet, som er kommet ind i underhuden, og de allergiantistoffer, der findes i blodet. Ud fra disse undersøgelser kan man fastslå mængden af allergi-antistoffer og afgøre, om man vil anbefale allergivaccination", siger Jørgen Nedergaard.

Hvis du er allergisk og har fået udleveret en adrenalinsprøjte, skal du have den parat og give dig selv en indsprøjtning, hvis der er optræk til symptomer.

ALK giver desuden følgende råd, der kan mindske risikoen for insektstik:

Slå ikke ud efter insekterne, men bevæg dig roligt i nærheden af dem.
Dæk kød og søde madvarer til, når du spiser udenfor – eller spis inde.
Pas på ved havearbejde – husk lange bukser og lange ærmer.
Luk skraldespandene.
Sæt myggenet for de åbne vinduer.
Spar på parfumen.

Foto: Hvis du tidligere har haft en voldsom reaktion på et bi- eller hvepsestik, er det klogt at søge læge og få undersøgt, om du har allergi. (Foto: www.alk.dk)




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev