Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordkraft Bigband på scenen hos Hammer Biler

Hobro
Lørdag 16. februar 2019 kl. 18:00

Nordkraft Bigband på scenen hos Hammer Biler
Pressefoto


Det hele startede for 5 år siden ved et tilfælde. Aarhus Jazz Orchestra havde en aflysning og manglede et sted at spille, og de to brødre hos Hammer Biler hørte om problemet og bød ind på at afholde koncerten
.
Af Helle Schiønning

Det var begyndelsen på hvad der skulle resultere i ca. 10 koncerter årligt i bilforretningen hos Hammer Biler i Hobro.

Der har ikke siden været et stort bigband på scenen, men derimod alt muligt andet i stort set alle genrer.

”Men nu byder chancen sig igen, og vi har netop underskrevet kontrakt med Nordkraft Bigband som i foråret giver to koncerter i DK med den legendariske, amerikanske bigbandleder og jazzbassist John Clayton”, udtaler bilhandler Carsten Hammer.

”Datoen er sat til fredag d. 5. april, og det bliver jo en intimkoncert med ca. 20 mand på scenen og max 200 gæster i salen, - i en Danmarks bedste akustiske koncertsale”, fortsætter Carsten Hammer.

Aalborg, Skagen, Hjørring, Taastrup og Randers har allerede tidligere oplevet det høje musikalske niveau og store intensitet, når John Clayton står foran Nordkraft Big Band! Bandet lover endnu engang et brag af en koncert, med en af de største nulevende jazzmusikere på den internationale bigband-scene, i selskab med et af Jyllands førende bigbands.

Repertoiret vil hovedsaligt bestå af Claytons egne bigband-arrangementer, der trækker på hans tid i Count Basies bigband, samt med tydelig inspiration til Duke Ellingtons og Thad Jones legendariske farver og lydbilleder. Det hele krydres med interessante indslag på kontrabassen fra mesteren selv.

JOHN CLAYTON
Clayton er tilknyttet Nordkraft Big Band som kunstnerisk leder i 2018 og 2019. For mange er han helt ukendt, men i musikerkredse er han et stort navn! Clayton er blandt andet meget kendt fra sit mangeårige samarbejde med den canadiske pianist og sangerinde Diana Krall, men med en Grammy på hylden, og yderligere otte nomineringer, kæmper mange andre store artister også om en plads i hans tætpakkede kalender.

Udover rollen som bassist, er Clayton også leder af et de bedste bigbands i USA, The Clayton-Hamilton Jazz Orchestra, sammen med bla. trommelegenden Jeff Hamilton og broderen Jeff Clayton på saxofon.

Clayton har arbejdet sammen med Diana Krall, Oscar Peterson Trio, Paul McCartney, Regina Carter, Dee Dee Bridgewater, The Count Basie Orchestra, Queen Latifah, Charles Aznavour, Whitney Houston, Milt Jackson, Monty Alexander og mange andre.

NORDKRAFT BIG BAND
I 2018 udgav de pladen Nordkraft Plays Mintzer – en livekoncert fra Musikkens Hus i Aalborg med den amerikanske stjernesaxofonist Bob Mintzer, som har høstet stor ros. I 2018 har bigbandet også uropført NIkolaj Bentzons suite Døgnscenerier, skrevet til Nordkraft Big Band, iscenesat i flot lysdesign på Teater Nordkraft i Aalborg.

Der er altså her tale om et fremadstormende bigband på højt niveau, som gennem de sidste par år har markeret sig som et af Jyllands førende bigbands.

Nordkraft Big Band er Aalborg og Nordjyllands rytmiske ensemble, med rødder i den amerikanske bigband-tradition. Bigbandet har blandt andet arbejdet sammen med Bob Mintzer (USA), John Clayton (USA), Szhirley, Martin Brygmann, Nikolaj Bentzon, Sinne Eeg, Roger Neumann (USA), Bobo Moreno, Birthe Kjær, Niels Jørgen Steen, Robben Ford (USA), Veronica Mortensen, Mike Andersen, Søren Sko og Dorthe Gerlach.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev