Annonce
Del på Facebook   Print siden

A-kasser får større ansvar for at få ledige i job

Mariagerfjord og omegn
Mandag 21. januar 2019 kl. 16:00

A-kasser får større ansvar for at få ledige i job
Arkivbillede


Kriterierne for at udvælge a-kasser til et nyt stort forsøg er på plads. A-kasser kan frem til 1. marts søge om at komme med i forsøget, hvor de får større ansvar for at få ledige i job.
.
Af Klaus Hansen

Et historisk stort forsøg med arbejdsdelingen mellem a-kasser og jobcentre skal starte 1. juli 2019 og kommer til at omfatte mindst hver fjerde nyledige årligt.

Med forsøget får udvalgte a-kasser i en fireårig periode ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet. Det er normalt kommunerne, der har ansvaret for det, mens a-kasserne har ansvaret for CV-samtalen og rådighedssamtaler med ledige.

Forsøget udspringer af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, som et bredt flertal i Folketinget indgik i august sidste år. Aftalepartierne har nu lagt sig fast på kriterierne for udvælgelse af de a-kasser, der får lov at deltage i forsøget.

Kriterierne går blandt andet på a-kassernes indsats i opsigelsesperioden, kapacitet til at afholde samtaler, deres geografiske forankring, hvordan a-kasserne vil sikre, at medlemmerne søger aktivt, og hvordan a-kasserne vil sikre match mellem virksomheder og ledige.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Nu får a-kasserne en historisk chance for at vise, hvad de kan. Jeg håber, at de er klar til at gribe chancen, så de kan være med til at hjælpe endnu flere ledige i job. A-kasserne har om nogen et godt kendskab til deres medlemmer. Og den indsigt kan gøre en forskel i en tid med stordynamik og mobilitet på det danske arbejdsmarked, men også stigende rekrutteringsudfordringer. Beskæftigelsen slår hver måned ny rekord, og næsten hver fjerde rekruttering er i dag forgæves. Derfor er det helt afgørende, at vi bliver bedre til at matche ledige og virksomheder.

A-kasserne kan søge om at komme med i forsøget frem til 1. marts 2019. På baggrund af ansøgningerne udvælger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) de a-kasser, der fagligt lever op kriterierne, og blandt dem udvælger aftalepartierne de a-kasser, der skal deltage i forsøget.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev