Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nytårskur i Business Rebilds netværk for detail- og servicefaget

Rebild og omegn
Lørdag 19. januar 2019 kl. 06:00

Nytårskur i Business Rebilds netværk for detail- og servicefaget
Jacob Riisgaard, medejer af Coolshop, holder oplæg.


Hovedattraktionen ved Business Rebilds nytårskur for detailhandlen var nordjyske Jacob Risgaard, der er medejer af Nordens førende webshop på nettet, Coolshop....
.
Af Klaus Hansen

Nytårskuren er en del af Business Rebilds netværkstilbud for detail- og servicefaget og bød også på inspiration fra Retail Consulting Company til optimering af det personlige salg i kommunens fysiske butikker.

47 ledere og medarbejdere fra kommunens detail- og servicevirksomheder, der alle er medlemmer af detailnetværket, sad yderst på stolen ved nytårskuren i Rebild. Det lokale erhvervskontor, Business Rebild, har oprettet detailnetværket for at inspirere og løfte kompetencerne hos de lokale inden for detail- og servicefaget i kommunen, så de er så rustede som muligt i den stadig stigende konkurrence fra nethandlen.

Ved nytårskuren fik medlemmerne af netværket inspiration og input i form af Jacob Risgaards personlige historie om, hvordan han i Nørresundby har haft succes med at skabe en virksomhed, der er kåret til Danmarks bedste webshop og har næsten 2 mio. faste kunder i syv lande.

"Jeg ser positive fremtidsperspektiver for de fysiske butikker i Nordjylland, hvis de formår at levere en unik service og oplevelser til kunderne, som onlinebutikkerne ikke har mulighed for at matche. De fysiske butikker har den fordel, at de har den direkte kontakt med kunden og kan danne relationer og derved skabe tryghed for kunden. Jeg er sikker på, at der altid vil være fysiske butikker, men det er dem, der forstår at skabe oplevelser og relationer, og som har hjertet med, der får succeserne", lød det på ægte nordjysk, da Jacob indtog scenen og i en times tid udfordrede tilskuerne med sit syn på, hvad der skal til for at slå igennem som detailist på nettet og i fysiske butikker.

Ud over Jacob Risgaard, var også Mikkel Pii fra Retail Consulting Company inviteret til at inspirere. Han har sammen med Business Rebild været facilitator på netværksmøderne for detailnetværket, hvor omdrejningspunktet hver gang har været; "Hvordan kan vi gøre en forskel som detailhandlere? "

"Den fysiske detailhandel, vil ikke forsvinde fra gadebilledet, men den vil forandre sig – og der vil være øgede krav til både ledere og medarbejdere. Der er behov for ledere, der konstant er forandringsparate og -skabende. Ledere der går forrest for at sikre, at den fysiske butik leverer det som kunden anno 2019 ønsker sig: nærvær, service og oplevelser!

Samtidig skal medarbejderne i butikken også være i stand til at levere de samme ting – hver dag og til hver kunde. Kun på den måde, vil den fysiske butik også i fremtiden have en berettigelse", fortalte Mikkel Pii fra scenen.

Birgitte Frost Larsen, erhvervskonsulent i Business Rebild, udtalte efter eventen:

"Vi vil gerne finde de unikke nordjyske historier til inspiration for vores lokale detailhandlere og udbydere af serviceydelser. Jacob Risgaard formåede virkelig i aften at inspirere og tale i øjenhøjde med den enkelte ejer af en detailbutik. Blandt andet lagde han vægt på. at det personlige salg i de fysiske butikker er en stor konkurrenceparameter, som er værd at fokusere på løbende. Det er derfor fantastisk at opleve så stor opbakning til denne inspirations- og netværksaften, hvilket viser interessen for at udvikle egen virksomhed og ønske om at styrke netværket på tværs i kommunen".

Nytårskuren indledtes med spisning, bobler og rig mulighed for netværk, inden erhvervskonsulent Birgitte Frost Larsen bød velkommen og fortalte deltagerne om Detailnetværk Rebild, der er et netværkstilbud til lokale service- og detailvirksomheder, som mødes ca. fire gange om året for at få nyt indspark til at udvikle sig. Samtidigt er det også et mål med netværket, at de lokale få inspiration fra hinanden gennem sparring og indsigt i hinandens virksomheder, udfordringer og muligheder. I 2019 har netværket plads til endnu flere af kommunens detailhandlere og serviceudbydere. Næste netværksmøde er allerede på plads den 8. maj 2019.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev