Annonce
Del på Facebook   Print siden

Adskillige adresser ransaget under stor politi-aktion

nordjylland
Tirsdag 11. december 2018 kl. 19:00

Adskillige adresser ransaget under stor politi-aktion
Arkivbillede


Nordjyllands Politi har hele dagen, 11. december 2018, været i gang med en større koordineret aktion, der er rettet mod indbrudsmiljøet i Nordjylland...
.
Af Klaus Hansen

Flere grupper af politiets efterforskere har siden i formiddags ransaget på mere end 10 adresser i Vendsysssel-området.

Det er et sket som et led i en større, målrettet indbruds-efterforskning, som Nordjyllands Politi har arbejdet med i længere tid. Og derfor har betjentene i løbet af i dag været til stede på flere boliger for at ransage, blandt andet i Bindslev, Hjørring, Brønderslev, Pandrup, Løkken, Fjerritslev og Tårs.

På nuværende tidspunkt, her omkring kl. 15.00, har politiets efterforskere fundet en række forskellige mulige tyvekoster samt et større kvantum hash.

Det har politiet fundet
I Hjallerup fandt man på en adresse omkring 25 gram amfetamin, mens det største fund blev gjort på en adresse i Bindslev, oplyser lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov. Her blev der hos en 46-årig mand fundet en større mængde hampplanter samt 200 gram hash.

"Den 46-årige har vi anholdt ude på adressen. Vi har sigtet ham for at overtræde loven om euforiserende stoffer - og på grund af mængden mistænker vi manden for at ville sælge det videre," siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Den 46-årig mand bliver i morgen fremstillet i Retten i et grundlovsforhør. På en adresse i Fjerritslev fandt man fx ph-lamper og en varmeblæser og andre effekter, som man mistænker for at stamme fra
indbruds-kriminalitet. I Løkken fandt man blandt andet en generator, der også menes at stamme fra kriminalitet. En ransagning i Brønderslev førte til en sigtelse for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen.

Pres på indbruds-miljøet
Baggrunden for dagens indsats er, at politikredsen særligt i november var særligt plaget af mange indbrud, og samtidig står julen for døren - en tid, hvor der traditionelt opleves en stigning i antallet af indbrud.

Og efterforskningslederen, vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, er tilfreds med dagens indsats.

"Med ransagningerne i dag har vi sendt et signal ud i indbrudsmiljøet om, at vi efterforsker målrettet og rykker ud med store styrker. Vores mål er at dæmme op for indbrud - især her op til borgernes juleferie," lyder det fra vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der i næste åndedrag understreger, at Nordjyllands Politi opretholder
efterforsknings-trykket i hele december måned.

Og derfor udelukker vicepolitiinspektøren ikke, at der senere kommer
yderligere anholdelser.

"Aktionen i dag har givet os en række nye, interessante oplysninger,
som vi nu skal kigge nærmere på," siger Anders Uhrskov.

Politiet kan yderligere oplyse, at - mens dagens aktion foregik - så lykkedes det for en patrulje i Hjørring at anholde to mænd, der var i færd med at begå indbrud i Hjørring by. Begge mænd bliver sigtet for indbrud.

Vicepolitiinspektør Anders Uhrskov opfordrer borgerne til at rette henvendelse til politiet på 114, hvis de observerer noget mistænkeligt.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev