Annonce
Del på Facebook   Print siden

Seks nordjyske initiativer får penge til at styrke livet langs kysterne

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 25. september 2018 kl. 06:30

Seks nordjyske initiativer får penge til  at styrke livet langs kysterne
Kort: Sådan fordeler de 50 projekter sig langs kysterne.


Forslagene er i bogstaveligste forstand strømmet ind til Nordea-fonden, som i foråret efterlyste idéer til aktiviteter langs de danske kyster. Nu modtager seks nordjyske projekter i alt 2,7 mio. kr...
.
Af Klaus Hansen

De nordjyske kyster kommer til at summe af liv, når ildsjæle ved strande og fjorde i verdens kystland nummer ét får sat gang i den lange række af nye aktiviteter, som Nordea-fonden netop har valgt at støtte.

De seks projekter er fordelt over det meste af Nordjylland. Blandt støttemodtagerne er Frederikshavn Sportsdykkerklub, som får penge til en ny dykkerbåd, og det betyder meget for formand Elvin Frandsen.

"Hele vores klubs eksistens er afhængig af støtten. Vi har kun en lille gummibåd og en rådden båd, som nu er ufarbar. Hvis vi ikke fik støtten fra fonden, så ville vi miste medlemmer."

Han fortæller, at sportsdykkerklubben er på plads, når kronprins Frederik i dag kommer ned i havnen for at deltage i Frederikshavns 200 års jubilæum.

Også Aalborg Sportshøjskole har fået del i pengene, og surfinstruktør Kim Jensen var spændt på udfaldet:

"Jeg har talt ned til i dag, og glædet mig til at høre fra fonden.

De her boards er særligt til bølger, mens de boards, vi har i dag, kun er til fladt vand. Det bliver nemmere for eleverne på skolen, og surfklubben at lære at stå på vandet," siger Kim Jensen, der fortæller, at de 10 nye mobile boards kan komme hele Aalborg til gavn.

"Institutioner, foreninger og privatpersoner i hele Aalborg kan leje SUP-traileren og køre ud til bølgerne."

De seks nordjyske aktiviteter får støtte som led i Nordea-fondens landsdækkende initiativ 'Kysten er klar', hvor i alt 50 håndplukkede projekter, som fordeler sig geografisk over hele landet, er valgt ud og modtager støtte for i alt 25,5 mio. kr.

Skaber nye fællesskaber

"Vi håbede ved lanceringen, at en masse ildsjæle havde lyst til at søge puljen. Det håb er til fulde blevet indfriet med de overvældende mange spændende idéer til aktiviteter, som kan skabe nye stærke fællesskaber lokalt over hele landet. Kysten er klar, og det viser sig, at ildsjælene også var det," siger Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen, der i foråret rejste rundt og slog fondens telt op seks steder i landet for at gå i dialog med beboerne om det gode liv langs de danske kyster.

I alt har fonden modtaget 101 ansøgninger til den første af to ansøgningsrunder.

Af de 50 støttede projekter er Region Syddanmark topscorer med 16, Region Hovedstaden følger med 11, Sjælland med 9, Midtjylland med 8 og Nordjylland med 6.

Det kan der imidlertid vendes rundt på, når Nordea-fonden i begyndelsen af november offentliggør, hvilke projekter, som modtager støtte fra anden og sidste ansøgningsrunde til kystpuljen, som er på i alt 50 mio. kr.

Fakta om kystpuljen:

Nordea-fonden uddeler i alt 50 mio. kroner ad to omgange udvalgt blandt i alt 308 ansøgninger.

I første runde har fonden blandt 101 indsendte ansøgninger uddelt 25,5 mio. kroner til 50 projekter.

Primo november offentliggøres støttemodtagere fra anden og sidste uddelingsrunde: her skal vælges mellem 207 ansøgninger. Ansøgningsfristen er udløbet.

Om Nordea-fonden:

Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Hvert år uddeler fonden ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Fonden uddeler også legater til studieophold i udlandet og tilbyder legatboliger til internationale kapaciteter. Se mere på nordea-fonden.dk

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev