Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hole in One på hul 14 på golfbanen i Hobro | Kvindelig golfspiller vinder bil i Hobro Golfklub

Hobro og omegn
Fredag 7. september 2018 kl. 15:09

Hole in One på hul 14 på golfbanen i Hobro | Kvindelig golfspiller vinder bil i Hobro Golfklub
Nøglerne til Bonnie Rasmussen blev udleveret af sælger hos Bilhuset Haldrup Nicholas Ertmann.


Hobro Golfklub og Bilhuset Haldrup kan nu udleverer en Nissan Qashqai til Bonnie Rasmussen. Bonnie Rasmussen slog bolden i hul i 1 slag på Hul 14 og vandt en bil i et år...
.
Af Klaus Hansen

Et slag – og en Nissan Qashqai i et år.
Sådan gik det Bonnie Rasmussen da hun forleden gik en runde på golfbanen i Hobro. Et enkelt slag på hul nr. 14 og hun kunne kører derfra i en helt ny Nissan Qashqai.

Hobro Golfklub har flere år haft en bil på højkant på hul 14. Et hole-in-one slag er det eneste krav for at vinde bilen. Bilen er udloddet i samarbejde med Bilhuset Haldrup, der forhandler Nissan i Hobro. Alle golfspillere, der har spillet en runde på Hobro golfklub, har dette år haft mulighed for at vinde en Nissan Qashqai.

Onsdag d. 5. september havde Bonnie Rasmussen inviteret de 3 golfveninder Eva Bennetsen, Karin Jensen og Lillian Jessen på en runde golf i Hobro Golfklub. På hul 13 forklarede Bonnie Rasmussen sine veninder, om ”traditionen” på hul 14. Hun var overbevist om, at det i dag ville lykkedes hende at slå det perfekte slag. Dette skabte en del drilleri og morskab i gruppen. Da Bonnie Rasmussen som den første skulle slå ud på hul 14, blev hendes tidligere bemærkning ivrigt kommenteret af de andre. Blot sekunder senere blev Bonnie Rasmussen den første kvinde, der har lavet hole-in-one på hul 14.


Foto: TM-E-AirView.dk

Boldens bane så godt ud, men vi kunne ikke følge bolden hele vejen - forklarer golfveninden Eva Bennetsen, der stod bagved Bonnie Rasmussen, da hun slog ud. Vi havde på fornemmelsen, at der var sket et eller andet, men vi var ikke sikre. Da vi andre havde slået ud, gik vi i samlet flok ned til greenen på hul 14. Bonnies bold lå i hullet. Så brød jubelen ellers løs - fortæller Eva Bennetsen.

Firkløveret spiller til dagligt sammen i Hals Golfklub. Denne gang havde de besluttet at spille i Hobro Golfklub. Bonnie Rasmussen er medlem i begge klubber og havde inviteret de 3 andre til at prøve banen ved Mariager Fjord i Hobro. Nu kan Bonnie Rasmussen fremover køre dem rundt til golf i en ny Nissan Qashqai fra Bilhuset Haldrup i Hobro. Ingen af de 4 golfveninder har tidligere oplevet at slå hole-in-one, så det var en stor oplevelse for dem.

Hobro Golfklub har i flere år været kendt for at have en bil på højkant til den spiller, der kunne slå det perfekte slag på banens 14. hul. Bilhuset Haldrup er en vigtig samarbejdspartner og præmien i 2018 er den eftertragtede Qashqai fra Nissan. Det er den mest solgte SUV bil i Danmark i øjeblikket. En stor og flot præmie. Der er stadig mulighed for at vinde bilen resten af året, for Bilhuset Haldrup har flere på lager, hvis endnu en golfspiller skulle slå den i hul i et slag i Hobro.


Foto: TM-E-AirView.dk

Nøglerne til Bonnie Rasmussen blev udleveret af sælger hos Bilhuset Haldrup Nicholas Ertmann.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev