Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lokal landmandsfamilie inviterer på besøg i kostalden

Randers
Lørdag 1. september 2018 kl. 08:00

Lokal landmandsfamilie inviterer på besøg i kostalden

Nu er det igen ved at være tid til at finde de fornuftige sko frem og tage imod landmændenes invitation til at se, hvor maden kommer fra.
.
Af Helle Schiønning

Søndag den 16. september inviterer en række danske landmænd interesserede børn og voksne, på staldbesøg og en tur ud i marken, så alle med egne øjne kan se, hvor vores mad kommer fra.

I Randers-området er det Lars og Lene Jørgensen, deres fire børn, de 70 økologiske malkekøer og alle kalvene på Krogsagergård, Krogsagervej 1, Randers SØ, som inviterer indenfor på et vaskeægte familieprojekt, hvor alle deltager i arbejdet på gården.

Her kan man, ud over at se og klappe de store og små dyr også få svar på alle de spørgsmål, der må brænde på læberne omkring fødevareproduktion i dagens Danmark. Der er nemlig ingen tvivl om, at vi i Danmark har dyrevelfærden i orden og producerer nogle af verdens bedste fødevarer – og de kommer fra landmænd, som for eksempel familien Jørgensen.

Tænk engang, i Thailand er et dansk so-yver er en eksklusiv delikatesse, i Kina er dansk mælkepulver en eksklusiv værtindegave og lande som Holland, importerer danske æg i stor stil. I år er der som noget nyt også mulighed for at blive klogere på bier i naturen og gødning på markerne.
Derudover kan man høre, hvordan landmændene aktivt hjælper med at pleje naturen. Enkelte steder er der også mulighed for at se et minivådområde, hvis man er interesseret i det.

-Det er vigtigt, at vi kan vise danskerne bredden af dansk landbrugs- og fødevareproduktion. Ikke kun selve produktionen af fødevarer, men også hvordan landmændene hjælper med at løse problemer i forhold til vores natur og miljø, som for eksempel pleje af værdifulde naturarealer og forbedringer for vores vandmiljø, siger Jan Morre, projektleder på Åbent Landbrug.

Åbent Landbrug er gratis og der er noget for både børnehavebørn, teenagere, pensionister, kødspisere og vegetarer. På hjemmesiden www.aabentlandbrug.dk kan man finde adresserne på landmændene og læse, hvad man kan se og opleve på gårdene. Følg også Åbent Landbrug på facebook.com/aabentlandbrug.

Sidste år brugte 96.000 danskere landet over deres søndag på at se, hvordan et dansk landbrug anno 2017 så ud. Også i år er der plads til, at danskere selv kan se, hvorfor danske fødevarer er eftertragtede verden over.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev