Annonce
Del på Facebook   Print siden

Politi fandt 1200 kilo hash i lastbil med frugt

Arden
Onsdag 15. august 2018 kl. 19:00

Politi fandt 1200 kilo hash i lastbil med frugt

Halvdelen af den indsmuglede hash beslaglagde politiet på en adresse i Arden
.
Af Helle Schiønning

Der var ikke kun meloner og æbler med i en spansk lastbil, der blev standset af politiet den 26. juli på en vej i Odense

I alt 1200 kilo hash lå der gemt mellem frugterne bag i lastbilen. Betjente fra Særlig Efterforskning Vest, der arbejder med organiseret kriminalitet i Vestdanmark, lå på lur, da lastbilen kom til Fyn med den særprægede last.

Her anholdt betjentene to mænd fra Spanien og en rumænsk kvinde. De har siden siddet varetægtsfængslet.

I går anholdt Særlig Efterforskning Vest så en 56-årig mand fra Sjælland i en udløber af samme store narkosag. Han fremstilles i dag kl. 9.00 i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, sigtet for at have indsmuglet 1600 kilo hash fra Spanien til Danmark tilbage i februar.

Halvdelen af den indsmuglede hash beslaglagde politiet senere på en adresse i Arden i Himmerland.

Smugleriet er ifølge sigtelsen sket i samarbejde med de to spaniere, der nu både er sigtet for episoden på Fyn og for indsmuglingen af de 1600 kilo hash i februar.

Anholdelsen af den 56-årige mand i går skete efter, at Særlig Efterforskning Vest med assistance fra Særlig Efterforskning Øst, i en koordineret aktion ransagede en række huse i Nordjylland, på Fyn og på Midt- og Vestsjælland. I forbindelse med ransagningerne blev der beslaglagt 10 kg skunk, 7,5 kilo hash og 260.000 kroner i kontanter.

- Aktionen i går er et led i efterforskningen af en større narkosag, hvor der er smuglet store mængder hash til landet, som skulle sælges på gaden. Vi fortsætter efterforskningen og udelukker ikke yderligere anholdelser i sagen, siger leder af Særlig Efterforskning Vest, politiinspektør Brian Olsen.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre til grundlovsforhøret, og Særlig Efterforskning Vest ønsker derfor ikke at oplyse yderligere i sagen.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Arden og omegn

Kunstig Intelligens var til debat i Arden
Kunstig Intelligens var til debat i Arden
Arden og omegn
Stor donation fra Melsen Fonden giver ny ridebane hos Arden Sportsrideklub
Stor donation fra Melsen Fonden giver ny ridebane hos Arden Sportsrideklub
Arden og omegn
Hvornår var det nu, det var?
Hvornår var det nu, det var?
Arden og omegn
Håndsrækning til udsatte borgere i Arden
Håndsrækning til udsatte borgere i Arden
Arden og omegn
Fjordlotto hjælp 2023
Fjordlotto hjælp 2023
Arden og omegn
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Kalder Hadsund Broen: 20 timer efter et opkald ligger skiltet stadigt på vejen
Arden og omegn
Et væld af farver i naturen lige nu
Et væld af farver i naturen lige nu
Arden og omegn
Børn og voksne synger sammen i Arden
Børn og voksne synger sammen i Arden
Arden og omegn
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Bekymringsbrev fra udekørende nattevagter i Mariagerfjord Kommune
Arden og omegn
Samuel Rachlin besøger Kulturhuset i Arden på torsdag
Samuel Rachlin besøger Kulturhuset i Arden på torsdag
Arden og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev