Del på Facebook Print siden
Tirsdag 17. juli 2018 kl. 14:00
Folketingsmedlem Rasmus Prehn inviterer dig til at støtte og arbejde for FNs verdensmål.
.
Af Helle Schiønning
Socialdemokratiets folketingsmedlem, Rasmus Prehn, har engageret sig i kampen for FNs verdensmål, også kaldet bæredygtighedsmålene.
Målene erstatter de succesfulde Millennium-mål fra år 2000, der blev evalueret i 2015 med imponerende resultater. Nu har samtlige 193 FN medlemslande tilsluttet sig de nye verdensmål om større bæredygtighed, både når det handler om klima og miljø, uddannelse, sundhed, afskaffelse af sult og fattigdom og meget mere. Målene skal evalueres i 2030.
Rasmus Prehn har etableret Facebook-gruppen Nordjyder for verdensmålene
En gruppe der samler alle interesserede til vidensdeling og inspiration.
Rasmus Prehn deltager også i møder i kommuner, på skoler med mere.
Læs Rasmus Prehns seneste indlæg om verdensmålene her:
Verdensmålene er for os alle
Af Rasmus Prehn, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
Danmark har siden FN’s start i 1945 været blandt de fremmeste forkæmpere for et stærkt samarbejde mellem de forenede nationer i FN. Ønsket har været at arbejde for i første omgang fred, stabilitet og tryghed, men også for sundhed, uddannelse, klima og miljø.
Samarbejde er simpelthen den bedste vej frem, når vi vil ændre noget her i verden. Selvom FN kan være både tungt og bureaukratisk, er det det forum, vi har. FN’s historie vidner om modgang og nederlag men også om resultater, fremgang og sejre.
Da verdens lande tilbage ved årtusindeskiftet vedtog de såkaldte 2015 mål eller Millennium Development Goals, som de også blev kaldt, var der mange, der trak opgivende på skuldrene. For hvordan i alverden skulle vi kunne udrydde ekstrem fattigdom og sult, sikre grundskoleuddannelse til alle, fremme ligestilling mellem kønnene eller indfri andre af de i alt otte 2015-mål.
Men 15 år efter viste det sig, at FN – det vil sige os alle sammen – faktisk var kommet rigtigt langt i arbejdet med at indfri målene. Løbende igennem processen kunne vi gå på internettet og følge FN’s overvågning af målene.
Selv har jeg besøgt flere skoleklasser i Nordjylland, hvor vi blev overraskede, når vi var inde og kigge på, hvor langt verden var nået. Siden 1990 er fattigdommen i verden fx faldet med næsten 75%. Ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole.
Dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag. 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel. To milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand. Og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.
FN lykkedes langt hen ad vejen med sine mål. Det lykkes, når vi løfter i flok, og det kan betale sig at sætte barren højt, når vi sætter os mål, så er der nemlig mere at stræbe efter.
Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en ny og særdeles ambitiøs udviklingsdagsorden med 17 nye konkrete verdensmål og hele 169 delmål, som forpligter samtlige193 medlemslande.
Målene trådte i kraft den 1. januar 2016, og FN’s medlemslande forpligter sig til en super ambitiøs bæredygtig omstilling af hele verden. Blandt andet forpligter medlemslandene sig til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Målene fokuserer også på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye verdensmåls-dagsorden anerkender med andre ord, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Tingene hænger sammen og er indbydes forbundne. Vi kan ikke bare løse et enkelt mål men må søge at løse alle målene i helhed, og det kræver igen, at vi løfter i flok - høj som lav i hele verden.
Verdensmålene er nemlig ikke bare landene og dermed vore regeringer. Nej, verdensmålene er os alle sammen. Det har således været super inspirerende at se, hvordan private virksomheder og erhvervsorganisationer har kastet sig engageret over den bæredygtige omstilling og meget målrettet erklærer, at de vil arbejde i retning af verdensmålene.
Fx har vi set, hvordan den nordjyske virksomhed DESMI, der blandt andet er verdenskendt for sine løsninger til oprensning af olieforurening i vand, har engageret sig stærkt i FN’s verdensmål og blandt andet mener, de vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til den konkrete målsætning om renere havvand. DESMI ser store muligheder i ikke bare at rense olie op men også i at rense vore floder og have for plastic.
Også landets kommuner engagerer sig, laver netværk om verdensmålene og udvikler egne strategier til indfrielse af verdensmålene. Blandt andet ved at kortlægge alle de steder, hvor kommunen kan gøre en forskel i forhold til verdensmålene
Nordjyder for Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Kom med i kampen for verdensmålene
Mariagerfjord/Rebild og omegnTirsdag 17. juli 2018 kl. 14:00
Folketingsmedlem Rasmus Prehn inviterer dig til at støtte og arbejde for FNs verdensmål.
.
Af Helle Schiønning
Socialdemokratiets folketingsmedlem, Rasmus Prehn, har engageret sig i kampen for FNs verdensmål, også kaldet bæredygtighedsmålene.
Målene erstatter de succesfulde Millennium-mål fra år 2000, der blev evalueret i 2015 med imponerende resultater. Nu har samtlige 193 FN medlemslande tilsluttet sig de nye verdensmål om større bæredygtighed, både når det handler om klima og miljø, uddannelse, sundhed, afskaffelse af sult og fattigdom og meget mere. Målene skal evalueres i 2030.
Rasmus Prehn har etableret Facebook-gruppen Nordjyder for verdensmålene
En gruppe der samler alle interesserede til vidensdeling og inspiration.
Rasmus Prehn deltager også i møder i kommuner, på skoler med mere.
Læs Rasmus Prehns seneste indlæg om verdensmålene her:
Verdensmålene er for os alle
Af Rasmus Prehn, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet
Danmark har siden FN’s start i 1945 været blandt de fremmeste forkæmpere for et stærkt samarbejde mellem de forenede nationer i FN. Ønsket har været at arbejde for i første omgang fred, stabilitet og tryghed, men også for sundhed, uddannelse, klima og miljø.
Samarbejde er simpelthen den bedste vej frem, når vi vil ændre noget her i verden. Selvom FN kan være både tungt og bureaukratisk, er det det forum, vi har. FN’s historie vidner om modgang og nederlag men også om resultater, fremgang og sejre.
Da verdens lande tilbage ved årtusindeskiftet vedtog de såkaldte 2015 mål eller Millennium Development Goals, som de også blev kaldt, var der mange, der trak opgivende på skuldrene. For hvordan i alverden skulle vi kunne udrydde ekstrem fattigdom og sult, sikre grundskoleuddannelse til alle, fremme ligestilling mellem kønnene eller indfri andre af de i alt otte 2015-mål.
Men 15 år efter viste det sig, at FN – det vil sige os alle sammen – faktisk var kommet rigtigt langt i arbejdet med at indfri målene. Løbende igennem processen kunne vi gå på internettet og følge FN’s overvågning af målene.
Selv har jeg besøgt flere skoleklasser i Nordjylland, hvor vi blev overraskede, når vi var inde og kigge på, hvor langt verden var nået. Siden 1990 er fattigdommen i verden fx faldet med næsten 75%. Ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole.
Dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag. 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel. To milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand. Og millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.
FN lykkedes langt hen ad vejen med sine mål. Det lykkes, når vi løfter i flok, og det kan betale sig at sætte barren højt, når vi sætter os mål, så er der nemlig mere at stræbe efter.
Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en ny og særdeles ambitiøs udviklingsdagsorden med 17 nye konkrete verdensmål og hele 169 delmål, som forpligter samtlige193 medlemslande.
Målene trådte i kraft den 1. januar 2016, og FN’s medlemslande forpligter sig til en super ambitiøs bæredygtig omstilling af hele verden. Blandt andet forpligter medlemslandene sig til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Målene fokuserer også på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye verdensmåls-dagsorden anerkender med andre ord, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Tingene hænger sammen og er indbydes forbundne. Vi kan ikke bare løse et enkelt mål men må søge at løse alle målene i helhed, og det kræver igen, at vi løfter i flok - høj som lav i hele verden.
Verdensmålene er nemlig ikke bare landene og dermed vore regeringer. Nej, verdensmålene er os alle sammen. Det har således været super inspirerende at se, hvordan private virksomheder og erhvervsorganisationer har kastet sig engageret over den bæredygtige omstilling og meget målrettet erklærer, at de vil arbejde i retning af verdensmålene.
Fx har vi set, hvordan den nordjyske virksomhed DESMI, der blandt andet er verdenskendt for sine løsninger til oprensning af olieforurening i vand, har engageret sig stærkt i FN’s verdensmål og blandt andet mener, de vil kunne spille en afgørende rolle i forhold til den konkrete målsætning om renere havvand. DESMI ser store muligheder i ikke bare at rense olie op men også i at rense vore floder og have for plastic.
Også landets kommuner engagerer sig, laver netværk om verdensmålene og udvikler egne strategier til indfrielse af verdensmålene. Blandt andet ved at kortlægge alle de steder, hvor kommunen kan gøre en forskel i forhold til verdensmålene
Nordjyder for Verdensmålene
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023 Mariagerfjord og omegn | Torsdagens strømpris Mariagerfjord og omegn | |
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem Mariagerfjord og omegn | Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv? Mariagerfjord og omegn | |
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde Mariagerfjord og omegn | Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub Mariagerfjord og omegn | Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet Mariagerfjord og omegn | ||
Økodag: Køer på græs kan være fortid Mariagerfjord og omegn | I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her Mariagerfjord og omegn | Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland Mariagerfjord og omegn | ||