Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nordjyder forsvarede JFM-føringer i klubrally med bravour.

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 7. juli 2018 kl. 18:00

Nordjyder forsvarede JFM-føringer i klubrally med bravour.
MNJ'erne: Kennet Larsen og Camilla Link fik deres ilddåb i et større klubrally-løb


Motorsport Nordjylland (MNJ) var tilrettelægger for 3. afdeling af det jysk/fynske mesterskab (JFM) i klubrally. Deltagerne i Nordjysk Autoophug-løbet fik lejlighed til at konkurrere på 11 prøver med gode udfordringer i det sydlige Himmerland....
.
Af Klaus Hansen

- Der var lagt op til en nervepirrende dyst på hjemmebane for 3 af MNJ-mandskaberne, oplyser løbsleder Bjarne Sørensen. - De skulle forsvare en foreløbig føring i JFM-stillingen, og de kom på en svær opgave i sommerheden. Både bremser, dæk og motorer havde svært ved at beholde det kølige overblik. Samtidig svedte mandskaberne bravt inde i styrthjelmene, som er obligatorisk udstyr i klubrally.

- Det blev en virkelig spændende konkurrencedag både for os og vore klubkammerater, supplerer MNJ's rallyudvalgsformand Kim Naujokat Jensen. - Midtvejs havde vi selv en føring på 3 sekunder, men forspringet kan hurtigt forsvinde. På en hurtig rundbane snittede vi en chikane-kegle, hvilket blev belønnet med 5 strafsekunder. Dette var en årsagerne til vores knivskarpe nederlag på et enkelt sekund, men vi ligger stadag væk nr. 1 i JFM.

MNJ'erne: Kennet Larsen og Camilla Link fik deres ilddåb i et større klubrally-løb: - Det var en sjov oplevelse, og vi forbedrede konkurrence-flowet pænt gennem arrangementet med vores Volvo 850. Vi er derfor lidt stolte af femtepladsen blandt 12 lidt mere rutinerede modstandere i klassen samt en placering som nr. 16 generelt.

- Christian André Lykke Falck Christensen og Andreas Nielsen er nystartede i 1,6 liters-klassen for rallybiler, fortsætter Bjarne Sørensen. – I deres klasse kører deltagerne på identiske dæk fra Yokohama. De scorede en sikker klassesejr i Peugeot 106 og udbyggede derfor JFM-føringen.

Johnni Bragenholdt Christensen har kørt utallige rallies som co-driver for sin far: John, men har i 2018 valgt udfordringerne i klubrally som chauffør. Sammen med Thomas Hjorth Østergaard stillede MNJ'eren til start i VW Polo 6R: - Jeg genvandt håneretten i familien, men desværre på et lidt spøjs grundlag. Min fars co-driver Anja Pedersen blev køresyg i den skrappe sommervarme, og måtte derfor flere gange snakke med "ULRIK". Der er dog svoret revanche til efteråret i det traditionsrige Herregårdsløbet.

Ægteparret Niels og Inger Bjerre har kørt klubrally gennem flere år. Nordjyderne har i år været overbevisende i rally-klassen over 1.6 liters motorvolumen på Yokohama-dæk: - Vi præsterede et højt konkurrencetempo, og scorede en fornuftig sekser generelt i vores Peugeot 306. Slutresultatet blev en treer i klassen, idet vi manglede de afgørende sekunder. Vi døjede lidt med varme bremser, men mistede heldigvis ikke JFM-føringen.

Motorsports-stadionet i Nysum var rallycentrum for Nordjysk Autoophug-løbet, og d. 15. september byder igen velkommen til rally på motorbanen. Her vil der blive afviklet en afdeling af den jyske rallysprint-turnering: Yokohama Vest.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
Mariagerfjord og omegn
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Mariagerfjord og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariagerfjord og omegn
Kulturskolen er klar med kreative fritidstilbud i hele kommunen
Kulturskolen er klar med kreative fritidstilbud i hele kommunen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev