Annonce
Del på Facebook   Print siden

En spejder glemmes aldrig

Rebild og omegn
Mandag 2. juli 2018 kl. 12:00

En spejder glemmes aldrig
Kai Peter Klæstrup Nielsen var den første patruljeleder i Det Danske Spejderkorps i Støvring


Selv om Kai Peter efterhånden er blevet 88 år, så var der ikke tvivl hos DDS Støvring om, at ordsproget "En gang spejder, altid spejder" stærkt lever videre her....
.
Af Klaus Hansen

I 2016 havde Det Danske Spejderkorps i Støvring 70 års jubilæum. Af gamle dagbøger kunne konstateres, at der den 1. marts 1946 var 6 drenge, der dannede en patrulje "Egernet". Starten på en af de største spejdergrupper i Himmerland var langt.

I forbindelse med 70 års jubilæet prøvede man i spejdergruppen at finde ud af, hvad der var sket med de drenge, der havde været med til at starte spejdergruppen. Det lykkedes desværre ikke at finde til nærmere om dem, men jubilæet var blevet omtalt i de lokale ugeaviser i Støvring, så ad snørklede veje, så var der pludselig et telefonkald fra Falster, hvor den ene spejder i dag bor sammen med sin kone.

Gruppeleder Birgitte Wilsted Simonsen fortæller "Det var en kæmpestor oplevelse, at tale med Kai Peter Klæstrup Nielsen, som den første patruljeleder hedder. Vi fik snakket en del om starten af vores spejdergruppe med blandt andet en lejrtur til Norge, hvor hele lejren foregik i en hangar fra den netop overståede verdenskrig, om hvordan vi fik navnet "Cimbrerne" og meget andet spændende".

Selv om Kai Peter efterhånden er blevet 88 år, så var der ikke tvivl hos DDS Støvring om, at ordsproget "En gang spejder, altid spejder" stærkt lever videre her. "Vi glemmer ikke vores gamle spejdere, da de har været en vigtig del af gruppens liv" fortæller gruppelederen. "Der blev derfor taget kontakt til vores korpskontor, der var enige i, at Det Danske Spejderkorps Hæderstegn skulle uddeles til Kai Peter Klæstrup Nielsen for det store arbejde han havde gjort i Støvring og efterfølgende både i Kokkedal på Sjælland og i Øresund Division."

Der blev rettet en kontakt til Det Danske Spejderkorps i Nørre Alslev på Falster, der er den nærmeste spejdergruppe, og en aften i juni blev hæderstegnet overrakt til Kai Peter Klæstrup Nielsen. Der var samtidig en butik blomster til hans kone Kirsten – en buket, der var holdt i farverne rød og grøn, der er farverne i DDS Støvrings tørklæde, og så lidt blå nuancer for at vise, at den var fra Det Danske Spejderkorps. Det var en meget stolt tidligere spejder, der kunne modtage en tak for det arbejde, han havde indledt for godt 70 år siden.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev