Annonce
Del på Facebook   Print siden

Få den vildeste sommerferie på Lille Vildmosecentret

Øster Hurup og omegn
Søndag 1. juli 2018 kl. 18:00

Få den vildeste sommerferie på Lille Vildmosecentret
Om torsdagen kan du komme med på eventyr under søens spejlblanke overflade


Sommerferien ligger lige om hjørnet og fra uge 27-32 har Lille Vildmosecentret et stort sommerprogram, som er spækket med spændende, sjove og lærerige aktiviteter for hele familien.
.
Af Helle Schiønning

Havkikkerter, vildsvin, pandekager, elge og vandkalve

Hver dag er en god dag at besøge Lille Vildmosecentret og sommerferien bliver med garanti ingen undtagelse.

Alle dage har vores naturformidlere arrangeret spændende, sjove og lærerige aktiviteter som I kan deltage i – her er noget for gæster i alle aldre, lyder det fra Lille Vildmosecentret.

Vi starter ugen ud med at kalde alle strandløver og lækre sild til badestranden nord for Øster Hurup Havn, hvor I alle mandage – startende fra den 2. juli kl. 10.30-12.00, kan være med til, at fange strandkrabber og hurtige rejer på det lave vand.

Dyrene kommer vi i et mindre bassin, hvor der er mulighed for, at kigge, undersøge og røre ved de forskellige dyr. En lokal fisker kommer forbi med frisk fangede fisk, som fremvises og tilberedes til små smagsprøver.

Tirsdage fra kl. 10.30-12.00 kan børn og barnlige sjæle deltage i børnearrangementet ’Leg med trolden Lille Vildma’. Her møder børnene den venlige mosetrold Lille Vildma, som elsker gode troldefortællinger, sjove naturaktiviteter og lege i Naturværkstedet og rundt i parken.

Onsdage og fredage i sommerferien fra kl. 10.30-12.30 kan I komme på guidet tur i egne biler. Via radioguidning kan I få spændende fortællinger om mosen og dyrene fra guiden på hele turen. Undervejs gøres flere stop, hvor vi skal ud og se og mærke højmosen gynge under os og måske er vi heldige at se en af de nye elgkalve eller se en kongeørn på vingerne.

Hvad er en vandkalv? Kan snegle leve i vand? Og kan en snog virkelig godt lide frøer?
Få svarene på det og meget mere når I på torsdage fra 10.30-12.00 kan blive klogere på det spændende liv under søens spejlblanke overfalde. I kan låne net og bakker på centret og herefter er I klar til, at gå på opdagelse i søen i den store park bag ved Lille Vildmosecentret.

Vi slutter ugen af med, at tage gæsterne med over i vores nye udendørsformidlingsområde ’Det Vilde’, hvor I kan glæde jer til at lære en masse om Nordens Kæmper, være med til at se vildsvinene bliver fodret ved den automatiske fodertænde og måske bage en sprød pandekager over gløderne fra bålet.

Guidede busture i naturskønne Lille Vildmose og de ’forbudte’ skove

Der er altid noget at se og opleve i forbindelse med et besøg i Lille Vildmose. Området indeholder en naturrigdom, mange slet ikke ved, findes i Danmark. Oplev kongeørne, traner, vildsvin, kronhjorte – og som det første sted i Danmark, kan der opleves elge og elgkalve i dansk natur.

Tirsdage, onsdage og torsdag har vi booket en bus og fundet en guide, som glæder sig til at tage gæsterne med på en fantastisk tur rundt i Lille Vildmose og i de ellers ’forbudte’ og lukkede skove – Tofte Skov og Høstemark Skov.

Tirsdage og torsdage i juli og august kan I komme med på en guidet bustur ind i Tofte Skov, hvor en storslået naturoplevelse venter jer. Jakob Konnerup, naturvejleder på Lille Vildmosecentret, fortæller om nogle af de oplevelser de besøgende kan få i Tofte Skov,

’I én samlet bevægelse løfter krondyrene hovederne og løber i let trav mod skoven. I skovkanten kan du se et vildsvin grave i jorden med snuden og idet bussen kører forbi stopper dyrene og kigger med vagtsomme, men også nysgerrige øjne op på dig.

Når så bussen er kørt forbi vil dyrene med både store hjorte og små kalve komme ud igen på den åbne slette for at græsse’.

Om onsdagen går turen ind i Høstemark Skov, hvor der også er fantastiske muligheder for, at opleve krondyrene og bagefter køre igennem mosen og komme med ud på Portlandmosen og hoppe på Danmarks største hoppeborg.

Vi slutter turen af med, at kigge efter områdets elge og de små, nyfødte elgkalve, som bliver meget aktive omkring solnedgangstid. Alle turene kører fra Lille Vildmosecentret med afgang kl. 19.00 og vi er tilbage kl. 21.30.
I kan starte aftenen med en lækker sandwich i Café Soldug og samtidig besøge centret inden afgang. Billetter kan bookes via centrets hjemmeside.

Bålhygge, vildsvinefodring og Tørvetog

Hele ferien er bålet tændt i bålhytten og I har mulighed for, at købe en pølse med brød som kan tilberedes over bålet imens I nyder hyggen og hinandens selskab.

Der kan også købes færdig frokost i den hyggelige Café Soldug hver dag.

Vildsvinene bliver fodret kl. 11.15. og 14.15 i det nye formidlingsområdet ’Det Vilde’, hvor I samtidig kan gå på jagt efter de gode fortællinger med vores nye app ’Det Vilde’.

Mosens gamle Tørvetog har afgang hver dag kl. 12.00, 13.00 og 14.00 – så hop med ombord for bare 30 kr. + entré. Turen kører 800 m. ned af en smalsporsbane og stopper ved den nyetablerede Birkesø, hvor I får en fortælling om tørvegravning, dyrelivet og mosen fra vores søde togchauffør.
Herefter går turen tilbage igen til Lille Vildmosecentret, hvor I er velkommen til at fortsætte jeres dag rundt i området.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Øster Hurup og omegn
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev