Annonce
Del på Facebook   Print siden

Dagens plage: mælkebøtter

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Søndag 20. maj 2018 kl. 12:00

Dagens plage: mælkebøtter
Millionvis af mælkebøtter farver marken gul


Mælkebøtten er en af de mest kendte blomster i Danmark. Med sin karakteristiske gule blomst og den pudsige frøstand efter blomstring, så kender nærmest alle navnet på denne plante.

.
Af Helle Schiønning

Ukrudt er bare smukke blomster der vokser de forkerte steder, var der én der sagde engang. Og måske er der noget om det.

Hvem nyder ikke synet af de gule grøftekanter i maj måned – eller en mark der har fået lov at stå urørt, og som er så gul af mælkebøtter, så det næsten skærer i øjnene?

Omvendt er det med de haveejere, som drømmer om en fin og velplejet græsplæne – der ønskes mælkebøtten hen hvor peberet gror, idet mælkebøtten har en fantastisk evne til at overleve og sprede sig i græsplæne og bede og er næsten umulig at udrydde som ukrudt.

Findes der et supermiddel der fjerner den?
Nej, siger husoghavesiden.dk.

Men der er selvfølgelig forskellige ting, som du kan gøre for at bekæmpe dem. Vil du have den perfekte græsplæne, kræver det dog både tid og en del arbejde. Der er ikke lige noget let løsning på et problem med mælkebøtter. Det er nok en illusion at forsøge at fjerne hele mælkebøttens rod, da den kan have pælerod ned i over 40 cm dybde.

Nogle haveejere har givet deres græsplæne Roundup mhp. at ukrudtsbekæmpe, hvilket er en rigtig dårlig ide.

Roundup kan ikke anbefales til fjernelse af ukrudt i græsplæner. Et af de spørgsmål, som firmaet bag Roundup ofte får er: Hvorfor har Roundup ødelagt min græsplæne? Og svaret er: ”Roundup må ikke anvendes på græsplænen. Det bekæmper nemlig alle grønne planter – også græsset. Men hvis du ønsker at nedvisne den gamle græsplæne og evt. skal anlægge en ny, så er det derimod perfekt at bruge Roundup!” En væsentlig pointe at have i baghovedet!

Bekæmpelse af mælkebøtter i græsplænen uden brug af gift
Der findes heldigvis metoder, som ikke kræver gift.

Her kan vi anbefale at bruge en mælkebøttefjerner eller et mælkebøttejern.

Med et mælkebøttejern kan man komme rigtigt langt, men opgaven kan synes uoverkommelig, hvis man har en stor græsplæne, og især hvis jorden også er lidt hård.

Fjern så mange du orker, og pluk så hovederne af resten og put den i en plasticpose, som lukkes godt.
På den måde bliver antallet af mælkebøtter stille og roligt bragt ned. Metoden her får ikke ram på kløver og bellis mv., men det kan man måske leve med, så længe det er grønt og frodigt.

Der findes også folk som holder antallet nede ved at bruge hjørnet af en roehakke, så snart de dukker op.

Kan man forebygge i stedet for at helbrede?
Man kommer nok ikke helt uden om mælkebøttejernet, hvis man vil have udryddet mælkebøtterne, fortæller husoghavesiden.dk.

Men i stedet for at fokusere helt så meget på, at man har mælkebøtter i græsplænen, kan man også vælge at flytte fokus lidt og arbejde på at give græsplænen de bedste vækstbetingelser.
Det reducerer nemlig mængden af mælkebøtter og andet ukrudt, hvis græsset har gode kår.
Start f.eks havesæsonen med at give græsset lidt gødning og noget kalk, hvis jorden er for sur. Både mos og ukrudt elsker sur jord. Det er derfor en god ide at give græsset gødning ofte, men lidt af gangen. Har du bare pletter i græsplænen, så efterså dem, så ukrudtet ikke spirer her.

Er jorden blevet meget hård, kan det være nødvendigt at løsne jorden lidt med en greb, inden de nye græsfrø sås.

Klip også græsset ofte, så den bliver ved med at være kort og tæt. Det gør, at frøene fra ukrudt i stedet for at trænge ned i jorden og slå rod, vil lægge sig oven på græsset og udtørre.

En anden god ide er at tilføre græsplænen et lille lag ekstra jord (top dress). Nyt jord gør en stor forskel. Det er også gavnligt at rive plænen igennem, og fjerne det afrevne.

Følger man disse råd vil mængden af mælkebøtter og andet ukrudt være reduceret. Skulle det ske, at der alligevel dukker en mælkebøtte op, kan man måske nøjes med at tænke, at det trods alt også er en smuk blomst.

Kilde: husoghavesiden.dk



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev