Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mads Justesen hyldes til sæsonens sidste hjemmekamp søndag den 13. maj

Hobro og omegn
Tirsdag 8. maj 2018 kl. 20:00

Mads Justesen hyldes til sæsonens sidste hjemmekamp søndag den 13. maj
Foto: Hobro IK


På fjordavisen.nu kunne vi i december fortælle at Hobro IK’s 35-årige anfører Mads Justesen er i gang med sin sidste sæson som aktiv fodboldspiller – Kom og sig pænt, men højlydt farvel til Mads i forbindelse med hans sidste Superligekamp...
.
Af Klaus Hansen

På søndag spilles der ikke bare returkamp mod SønderjyskE, som vandt det første Europa playoff-opgør med 1-0, der tages også afsked med holdets mangeårige anfører og Hobro-dreng Mads Justesen.

Det kan være sæsonens sidste hjemmekamp, hvorfor Hobro IK blandt andet vil bruge kampen på at hylde anfører Mads Justesen, der indstiller fodboldkarrieren efter sæsonen.


Så kom og giv massiv opbakning fra lægterne, hvis Hobro IK skal besejre SønderjyskE og gå videre til næste runde i Europa Playoff og for at sige pænt farvel til Mads Justesen.

I 14 år har Mads Justesen været at finde på Hobro IK’s førstehold, som han har været med til at føre hele vejen fra Danmarksserien til Alka Superligaen.

Mads Justesen fortsætter i klubben som Hobro IK’s nye salgschef, og dermed skal den nuværende anfører altså være med til at udvikle klubben uden for kridtstregerne fremover.


- Vi er rigtig glade for, at vi kan præsentere Mads Justesen som klubbens nye salgschef. Mads har været en frontfigur for klubben gennem mange år og har den vej igennem opbygget mange stærke og positive relationer, som er vigtige at have, når man arbejder med salg, forklarer bestyrelsesformand i Hobro IK A/S, Lars Kühnel.

- Jeg er både glad og stolt over, at jeg også kan bruges i klubben uden for kridtstregerne. For mig handler livet om at udfordre sig selv, og det her en udfordring, jeg virkelig glæder mig til at prøve kræfter med, siger Mads Justesen.

- Jeg har valgt, at jeg vil fortsætte indenfor fodboldverdenen efter spillerkarrieren, og jeg er meget glad for, at jeg fortsat skal være i Hobro IK efter denne sæson. Klubbens administration udgøres af et spændende og ungt team anført af vores erfarne drifts- og eventchef, og jeg glæder mig meget til at blive en del af det team. Jeg er sikker på, at vi kan lære hinanden en hel masse og i fællesskab løfte klubben uden for kridtstregerne.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev