Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tallene er klar: Så meget blev der samlet på Affaldsindsamlingen

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Fredag 4. maj 2018 kl. 20:00

Tallene er klar: Så meget blev der samlet på Affaldsindsamlingen
Henriette, Karen, Anne og Karsten


I år var 200.000 danskere ude i naturen for at indsamle det affald, som andre har smidt - og det var ikke så lidt!
.
Af Helle Schiønning

Støvet efter Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling har lagt sig, og nu ligger resultatet klar. På landsplan har børnehaver, skoler, foreninger og andre tilsammen indsamlet 173 ton affald og 102.000 dåser i naturen.

I 2017 var tallene 155 ton affald og 110.000 dåser. Det betyder, at årets indsamlere har samlet 18 ton affald mere end sidste år og 8.000 dåser mindre. Faldet i dåser glæder præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

- Vi finder stadig alt for meget affald og alt for mange dåser. Men det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning, at vi har fundet betragteligt færre dåser end sidste år - særligt med tanke på, at vi har været mange flere afsted. Jeg håber selvfølgelig, det er udtryk for, at vi i Danmark er blevet lidt bedre til at passe på naturen.



Grænsedåserne flyder stadig i naturen
Hvert år finder danskerne hundredtusindvis af pantløse tyske dåser i den danske natur, og i år var ingen undtagelse. Ud af de 102.000 indsamlede dåser stammer 77 procent fra grænsehandlen. Grænsedåserne er et historisk problem for Danmarks natur og miljø. Danmarks Naturfredningsforening har derfor længe kæmpet for at få pant på dem. Ifølge Maria Reumert Gjerding bør den ansvarlige minister trække i arbejdstøjet.

- I Danmark har vi et fantastisk retursystem som gør, at 9 ud af 10 dåser med pant kommer retur. Derfor er det helt sort, at vores natur alligevel skal forurenes af dåser uden pant, som hver dag strømmer ind fra Tyskland. Heldigvis ligger løsningen jo lige for - der skal pant på grænsedåserne. Alligevel er det ikke lykkedes for otte miljøministre i streg, så jeg håber virkelig, at Jakob Ellemann-Jensen vil prioritere at få lavet en aftale med sine tyske kolleger, så vi kan få styr på grænsedåserne.

I forbindelse med årets affaldsindsamling har Danmarks Naturfredningsforening afsløret, at Affaldsindsamlingen gennem de sidste 10 år har fundet 1,5 million dåser i naturen. 90 procent uden pant.

Succesfuldt samarbejde med erhvervslivet
Hvert år deltager både børnehaver, skoler, familier samt foreninger i Affaldsindsamlingen, og igen i år har erhvervslivet også givet en hånd med.

I løbet af Affaldsindsamlingen inviterede Bilka til Danmarks Største Affaldsstafet, hvor skoleklasser, institutioner og kunder indsamlede i alt 12,6 ton affald i containere på Bilkas P-pladser. Bilka inviterede desuden børn og unge i "Affaldsskole" for at blive lidt klogere på affald.

Som led i samarbejdet støtter Bilka Affaldsindsamlingen med 1 kr. pr. kilo affald. Det giver i alt et bidrag på hele 173.000 kr. til naturen fra Bilka.

Men ikke nok med det. I forbindelse med Affaldsindsamlingen har Arla og Bilka sat fokus på genanvendelse med kampagnen Brug Låget, som kører for fjerde år i træk. Kampagnen går ud på, at forbrugerne indsamler deres mælkelåg og afleverer dem tilbage til Bilka, så Arla kan genanvende dem til blandt andet nye låg eller mælkekasser.

Brug Låget har været en massiv succes hos forbrugerne, som fra januar og frem til Affaldsindsamlingen har indsamlet 438.000 mælkelåg. Siden 2015 er det blevet til intet mindre end 2,5 million låg.

Brug Låget-kampagnen har støttet Affaldsindsamlingen ved at donere alle affaldssækkene i genbrugsplast, som Danmarks Naturfredningsforening har sendt gratis til indsamlerne.

Faktaboks:
Affaldsindsamlingen 2019 er søndag d. 31. marts. Skoler og institutioner samler ind fra d. 25. til d. 29. marts.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev