Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nederlag til Hobro på JYSK Park efter sløj 2. halvleg

Hobro og omegn
Torsdag 19. april 2018 kl. 21:30

Nederlag til Hobro på JYSK Park efter sløj 2. halvleg
Emmanuel Sabbi startede på højrekanten og var særdeles udfordrende i kampens indledning. Foto: Dannie Rosenkrantz


Hobro IK kom ned på jorden igen, da de tabte 0-2 til Silkeborg IF på JYSK Park efter en sløv 2. halvleg.
.
KAMPREFERAT AF EDDI BISGAARD KRISTENSEN

Efter de gulklædte fra Mariagerfjord sikrede sig en plads i top-2 i mandags, var det interessant at se, om det ville få betydning for indsatsen i aftenens kamp mod Silkeborg IF. Thomas Thomasberg havde dog givet udtryk for, at han ville se et sandt arbejdsraseri forud for opgøret, og de offensive spillere startede da også stærkt i 1. halvleg.

Emmanuel Sabbi indledte opgøret særdeles udfordrende over for hjemmeholdets Gustav Dahl, som var tilbage efter en længere pause, og få minutter inde i opgøret var det lige før, at højrekanten fra Hobro nåede frem til et indlæg fra modsatte side. Han måtte dog se bolden passere forbi, efter han stoppede sit løb i feltet.

Det var småt med chancerne i første halvleg. Jesper Rask måtte på arbejde et par gange, uden det blev farligt, og i den anden ende var Pål Kirkevold tættest på for Hobro IK, da Vito Hammershøy-Mistrati fandt ham i en god position på kanten af feltet. Desværre for nordmanden strøg hans afslutning snært forbi det fjerneste målhjørne.

Udfordrende Emmanuel Sabbi viste i halvlegens afsluttende fase prøver på sin hurtighed, da han strøg forbi 2-3 forsvarsspillere ved at tage et par lange træk. Alene med Peter Friis Jensen mislykkedes han med at lobbe bolden over den fremstormende målmand, som tog fra med brystkassen.

I 1. halvlegs sidste sekund fik hjemmeholdet en kæmpe chance for at bringe sig i front, men en helt fri Joakim Matsson formåede kun at placere sit hovedstød lige i handskerne på Jesper Rask.

Gassen gik af ballonen i 2. halvleg
Hjemmeholdet kom pågående ud til 2. halvleg. Først reddede Jesper Rask et hovedstød fra Mikkel Vendelbo, og efter 50 minutter blev den passive Hobro-start straffet. Vladimir Rodic blev spillet fri i feltet efter gode kombinationer, og han kunne nemt udplacere Jesper Rask med et skud i det lange hjørne til 1-0.


Den svære start på 2. halvleg blev endnu værre ti minutter senere. Jonas Brix-Damborg begik et frispark i en farlig position uden for feltet. Det straffede Jens Martin Gammelby med en scoring direkte på frisparket, der efter en afretning snød Jesper Rask og gik i kassen til 2-0.

Første Hobro-mulighed i 2. halvleg kom efter 71 minutter, hvor Edgar Babayan trykkede af fra distancen. Peter Friis Jensen så dog ud til at have styr på langskuddet, som han viftede over overliggeren.

Faktisk var det tættere på 3-0 end 2-1. Jeppe Okkels var tæt på at bringe hjemmeholdet yderligere foran og manglede ikke mange centimeter på sit langskud, som tog stolpen inde bag Jesper Rask og hoppede i spil igen.

Hobro IK taber 0-2 og må være skuffede over deres indsats i 2. halvleg. Specielt Thomas Thomasbergs forventede arbejdsraseri var svært at få øje på, da Silkeborg IF kørte rundt med bolden i store dele af 2. halvleg.

Kampfakta:
Silkeborg IF 2-0 Hobro IK (0-0)

Mål:
Silkeborg IF 1-0 Hobro IK, Vladimir Rodic (50. min.)
Silkeborg IF 2-0 Hobro IK, Jens Martin Gammelby (61. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Mikkel MP – Frans Putros – Yaw Amankwah - Björn Kopplin
Emmanuel Sabbi - Vito Hammershøy-Mistrati - Jonas Brix-Damborg (C) – Edgar Babayan
Pål Alexander Kirkevold - Quincy Antipas

Udskiftninger:
Ud: Quincy Antipas - Ind: Jacob Tjørnelund (60. min)
Ud: Emmanuel Sabbi - Ind: Danny Olsen (71. min)
Ud: Mikkel MP - Ind: Sebastian Grønning (74. min)

Ubenyttede spillere:
Nicolaj Jørgensen (MM), Mathias Haarup, Rasmus Minor, Mads Justensen

Advarsler:
Jonas Brix-Damborg – Hobro IK (60. min.)
David Skhirtladze – Silkeborg IF (80. min.)

Tilskuertal:
1762 tilskuere

Boldbesiddelse:
Silkeborg IF: 64%
Hobro IK: 36%

Dommer:
Mads Kristoffer Kristoffersen


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Hobro og omegn
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro Værft fylder 175 år
Hobro og omegn
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev