Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Hobro måtte nøjes med et point mod Silkeborg

Hobro
Lørdag 10. marts 2018 kl. 18:55

Hobro måtte nøjes med et point mod Silkeborg
Pål Alexander Kirkevold bragte balance i regnskabet, da han scorede til 1-1. (Foto: Dannie Rosenkrantz)


Selvom Hobro IK dominerede i det meste af kampen, så var det Silkeborg IF, der kom foran i dagens opgør på DS Arena. Topscorer Pål Alexander Kirkevold fik dog udlignet til 1-1, hvilket også blev slutresultatet.

.
Kampreferat af Daniel Lindemann Jakobsen

Lørdag eftermiddag spillede Hobro IK den sidste hjemmekamp i Alka Superligaens grundspil, og her var det Silkeborg IF, der var på besøg på DS Arena.

Thomas Thomasbergs mandskab indledte opgøret fint, og allerede i løbet af de første tre minutter blev Quincy Antipas sendt afsted i omstillinger i to omgange. Anden gang blev bolden spillet videre ud i højre side, hvorfra Martin Mikkelsen sendte bolden på tværs til Vito Hammershøy-Mistrati. Midtbanespilleren forsøgte at dirigere bolden ind ved fjerneste målstolpe, men en modstander fik blokeret forsøget.

Hobro-mandskabet var særdeles veloplagte i første halvleg, hvor der meste af spillet foregik oppe på Silkeborgs banehalvdel. De gulklædte havde især succes med at spille over kanterne og forsøge med afleveringer på tværs ind i gæsternes målfelt, men enten kom en forsvarsspiller på tværs for den sidste aflevering, eller også svigtede afslutningerne.

Også på hjørnespark var det tæt på at føre til mål i første halvleg, da Emmanuel Sabbi to gange blev spillet fri. Først blev bolden sendt højt ind i feltet, hvor den pludselig havnede foran amerikaneren, der trykkede af. Målfeltet var dog tæt befolket af Silkeborg-spillere, som angriberen ikke formåede at dirigere bolden forbi. Anden gang blev Emmanuel Sabbi spillet fri efter en indøvet hjørnesparskombination, men denne gang blev han tacklet i skudøjeblikket.

Hobro fortsatte dominansen gennem hele første halvleg, hvor silkeborgenserne var sjældne gæster oppe omkring Hobros målfelt. Bolden ville dog ikke i mål for de gulklædte, og derfor sluttede første halvleg målløst.

Mål i begge ender i anden halvleg
Efter pausen skulle der ikke gå mere end to minutter, før Pål Kirkevold testede Peter Friis Jensen i Silkeborg-målet. Med et fremragende spark med højrebenet sendt nordmanden bolden afsted mod fjerneste målhjørne, men Silkeborg-keeperen sprang ud i fuld længde og fik pareret bolden ud til hjørnespark.

Selvom Hobro-dominansen fortsatte i de første ti minutter af anden halvleg, så var det stik imod spil og chancer gæsterne, der fik scoret kampens første mål. Efter en omstilling blev Vladimir Rodic til sidst spillet fri tæt foran mål, og han kunne uden det store besvær sende bolden ind bag en chanceløs Jesper Rask i Hobro-målet.

Efter scoringen fulgte en periode, hvor Silkeborg havde spilovertaget samt optræk til flere chancer. Gæsterne formåede dog ikke at øge føringen i perioden.

Med et kvarters tid tilbage af kampen blev der så bragt balance i regnskabet, da Pål Kirkevold fik sendt sin 16. sæsontræffer i netmaskerne. Scoringen opstod ved et hjørnespark, hvor bolden blev servet over i det bagerste område af feltet, og her dukkede den norske angriber op og sparkede bolden i mål.

I kampens afslutning blev der satset voldsomt i jagten på en sejr, og det gav flere gange optræk til chancer i begge ender. Vi fik dog ikke flere mål på DS Arena i dag, hvorfor Thomasbergs mandskab må nøjes med det ene point.

Med det point rykker Hobro IK op på siden af AaB i tabellen, hvor de gulklædte dog har den bedste målscore og derfor indtager en øjeblikkelig sjetteplads foran AaB. Aalborgenserne har dog to kampe tilbage i grundspillet, mens Hobro IK blot har en enkelt, og den spilles ude mod Brøndby IF om otte dage.

Kampfakta:
Hobro IK 1 – 1 Silkeborg IF (0-0)

Mål:
Hobro IK – Silkeborg IF 0-1, Vladimir Rodic (55. min.)
Hobro IK – Silkeborg IF 1-1, Pål Kirkevold (73. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Jesper Bøge – Yaw Amankwah – Rasmus Minor - Björn Kopplin
Martin Mikkelsen – Vito Hammershøy-Mistrati - Jonas Brix-Damborg (C) – Emmanuel Sabbi
Quincy Antipas – Pål Alexander Kirkevold

Udskiftninger:
Ind: Sebastian Grønning – Ud: Quincy Antipas (61. min.)
Ind: Mikkel Mejlstrup Pedersen – Ud: Martin Mikkelsen (72. min.)
Ind: Wilfried Domoraud – Ud: Emmanuel Sabbi (82. min.)

Ubenyttede spillere:
Nicolaj Jørgensen (MM), Frans Putros, Mathias Haarup, Kasper Lynge Nielsen

Advarsler:
Yaw Amankwah, Hobro IK (72. min.)

Tilskuertal:
1.650 tilskuere

Boldbesiddelse:
Hobro IK: 51%
Silkeborg IF: 49%

Dommer:
Peter Kjærsgaard


© Copyright 2018 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Hobro og omegn

Denne gang lykkes det: Ballonopstigning fra Hobro i aften
Hobro
Sidste gang var det bare varm luft…Men nu skulle den være god nok, forsikrer VisitMariagerfjord
Personalet behørigt nedkølet hos kommunen
Hobro
Ifølge Arbejdstilsynet bør temperaturen på kontoret ikke overstige 22 grader.
Ny aftale til Mikkel M.P.
Hobro
Mikkel Mejlstrup Pedersen startede fodboldkarrieren i Hobro IK og har i to år været en del af klubbens førstehold. Nu er aftalen blevet forlænget med den unge spiller.
Taske og pung stjålet fra parkeret bil
Hobro
Har du set noget mistænkeligt, så ring 114
Hobro IK vandt 9-5 i Aalestrup
Hobro og omegn
Hobro IK var foran 7-0 i aftenens venskabskamp mod Kvik/Aalestrup IF, men efter at sportschef Jens Hammer Sørensen blev skiftet ind i det centrale forsvar midtvejs i anden halvleg, fik hjemmeholdet scoret hele fem mål i kampens slutfase....
Dyrt fotoudstyr stjålet
Hobro
Kan du hjælpe politiet med oplysninger i sagen, så ring 114
Så er cirkus Arena i byen!
Hobro
I år står rapperen Clemens bag Cirkus Arenas nye eventyr om Klovnen og Kronprinsen, der tager Hobros børn og voksne med på en magisk cirkusrejse i det store rødgule cirkustelt i Hobro tirsdag den 22. maj kl. 17
Lad os gratis markere din mærkedag
nordjylland
Vi bringer GRATIS omtale af mærkedage på Fjordavisen.nu, gerne med foto. Så kender du nogen, som har fødselsdag, bryllup, eller lignende mærkedage, så tøv ikke med at kontakte os...
Hvem skal fejres i Hobro på Grundlovsdag?
Hobro
Det drejer sig om en verdensberømt mand, som kort efter sin fødsel blev Hobro-borger...
Nalle og solen gæstede Hobro
Hobro
Hobro Handel havde hyret NALLE & HIS CRAZY IVANS som gratis lørdagsunderholdning i Hobro på lørdag d. 19. maj
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld