Annonce
Del på Facebook   Print siden

SpisRigtigt® fejrer International Diætist Dag i Hadsund

Hadsund
Lørdag 10. marts 2018 kl. 13:38

SpisRigtigt® fejrer International Diætist Dag i Hadsund
Marianne Andersen/Nordjyske Billeder


Anden onsdag i marts fejrer diætister verden over International Diætist Dag med åbent hus, events og smagsprøver til glæder for klienter, borgere og patienter.
.
Af Helle Schiønning

SpisRigtigt® fejrer dagen med åbent hus i Jakob Møllers Gade i Hadsund d. 14. marts fra kl. 16.30 til 19.00. Har du et problem med kosten, er du velkommen til at komme forbi den 14. marts 2018 og få en snak med diætisten om kost, energi og velvære. Der vil være mulighed for at komme på vægten, få målt BMI og bestille tid til behandling.

”I år falder Den Internationale Diætist Dag sammen med offentliggørelsen af de nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsstyrelsens rapport om Rigets sundhedstilstand viser, at overvægt er mere almindeligt end normalvægt”, siger diætisten fra SpisRigtigt® Lillie Preetzmann

Læs også: I Nordjylland går det den gale vej med sundheden

Pilen på badevægten har bevæget sig opad siden 2010.
Der er en stigning i andelen af danskere med overvægt – både med moderat og med svær overvægt. Udviklingen kan ses i alle aldersgrupper. Dermed er der nu flere danskere med overvægt end med normalvægt. Moderat overvægt ses især blandt mænd. Omkring en femtedel af mænd og kvinder i alderen 35-74 år er svært overvægtige, og har et BMI på 30 eller derover.

”Det er ikke uden grund, at det bliver mere og mere almindeligt at gå til diætist, når man har problemer med vægt, tarme eller ernæringsrelateret sygdom”, fortæller diætisten. ”Ingen tøver med at opsøge fysioterapeuten, når der er problemer med ryg, arme og ben”, fortsætter Lillie Preetzmann. ”Der er mange danskere, som med stor succes kan spise sig raske eller opleve en markant forbedring i deres sygdom – alene ved at spise rigtigt i forhold til deres behov.”

Ulighed i sundhed
Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser også, at sundhed fortsat er ulige fordelt i Danmark. Der er på alle områder en stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. Eksempelvis når det handler om rygning, overvægt, dårligt fysisk helbred, langvarig sygdom og det at have flere risikofaktorer på en gang. Jo højere uddannelse, jo bedre sundhed har man - og omvendt.

Sundhedsstyrelsen retter særligt opmærksomhed på børn og børnefamilier. Hvert femte barn i Danmark er overvægtigt. Det er vigtigt at have fokus på problematikken om overvægt tidligt i livet for at undgå den voksende overvægt i befolkningen.
Det er vigtigere end nogensinde med fokus på at spise rigtigt og give brugbar vejledning til klienterne, for det er ikke altid indlysende at finde rundt i de mange modsatrettede budskaber i medierne ”, afslutter diætisten, som glæder sig til at fejre International Diætist Dag i morgen med nye og ”gamle” klienter.

FAKTABOKS OM DIÆTISTENS ARBEJDE:

1. Kliniske diætister arbejder for at fremme befolkningens sundhed

2. Kliniske diætister har dybdegående viden om sammenhæng mellem ernæring, sundhed og sygdom

3. Kliniske diætister oversætter de nyeste videnskabelige resultater til ”best practice” og støtter klienter i egne mål

4. Kliniske diætister arbejder tværfagligt med læge, fysioterapeut, jordmoder, psykolog og sundhedsplejerske m.fl.

5. Kliniske diætister arbejder tværfagligt for at sikre ældre, underernærede og syge optimal ernæring

6. Kliniske diætisters vejledning er baseret på kostanbefalinger fra Sundhedstyrelsen og kliniske retningslinjer

7. Kliniske diætister udarbejder individuelle kost- og diætplaner, som er skræddersyet til hver enkelt situation og tager hensyn til ressourcer, præferencer, familie- og arbejdsforhold

8. Kliniske diætister har autorisation fra Sundhedsstyrelsen



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev