Annonce
Del på Facebook   Print siden

Boligejerne i Mariagerfjord har fokus på lån

Hobro og omegn
Lørdag 10. marts 2018 kl. 16:00

Boligejerne i Mariagerfjord har fokus på lån
Arkivbillede


Har du det rigtige boliglån? Det er tilsyneladende et spørgsmål, der optager mange boligejere i Mariagerfjord...
.
Af Klaus Hansen

Alene indenfor det seneste år har hver femte boligejer ændret på finansieringen af boligen, viser en ny YouGov-undersøgelse.

Boligøkonomi optager i høj grad danskerne. Ofte er det her, vi kan rykke rundt på nogle brikker for at optimere vores økonomi. Alene det seneste år har over 20 procent af danskerne ændret deres boligfinansiering. Og ser vi tilbage på de seneste tre år, har næsten 6 ud af 10 boligejere justeret boligøkonomien. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Danske Bank blandt mere end 1.500 danskere.

”Boliglån er noget af det, der fylder allermest i de flestes økonomi. Derfor har det stor betydning, hvilket lån du vælger. Blandt andet gælder det om at udnytte de lave renter bedst muligt, men endnu mere vigtigt er det, at du vælger det lån, der giver dig en god mavefornemmelse, så du er tryg ved din økonomi”, siger Morten Bak Dyrby, filialdirektør i Danske Bank i Hobro.

Udnyt de lave renter
Hvordan du bedst muligt finansierer din bolig, afhænger i høj grad af dine individuelle behov og ønsker. Samtidig er det væsentligt, hvor du befinder dig i dit liv – og hvor meget økonomisk line, du har brug for. Der er mange muligheder at vælge mellem. Senest har Danske Bank lanceret et boliglån med en kort, lav rente, der netop kan sikre større fleksibilitet, hvis du har brug for det.

”Flere af vores kunder har efterspurgt et banklån med lav rente. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu kan tilbyde den mulighed til boligejerne i Mariagerfjord. Lånet har en variabel rente, der bliver tilpasset hvert kvartal. Desuden kan boliglånet til enhver tid opsiges uden omkostninger”, siger Morten Bak Dyrby.

Det er muligt at låne op til 80 procent af boligens værdi, mens grænsen er på 75 procent for fritidshuse. Derudover kan boligejerne slå afdragsfrihed til og fra på det nye lån, ligesom det er muligt at betale ekstraordinært af på lånet uden omkostninger.

Større fleksibilitet
Det nye boliglån fra Danske Bank ændrer dog ifølge filialdirektøren ikke på bankens generelle rådgivning om at finansiere boligen via lån med fast rente eller realkreditlån, hvor renten bliver låst fast i en længere periode.

”Kundernes behov og økonomiske situation er vidt forskellige, og det nye boliglån kan være relevant for boligejere, der gerne vil have en kort og variabel rente, og som samtidig har brug for større frihed til at handle hurtigt”, siger Morten Bak Dyrby.

Fakta om Danske Bolig Fri
• Danske Bolig Fri er et banklån med variabel rente
• Renten fastsættes hvert kvartal
• Mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år
• Løbetid 1-30 år
• Belåning op til 80 procent af boligens værdi (75 procent for fritidshuse)
• Lånet kan indfries når som helst uden omkostninger og altid til kurs 100
• Mulighed for ekstraordinær afbetaling på lånet



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev