Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord Vand hæver taksterne

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 13. februar 2018 kl. 11:00

Mariagerfjord Vand hæver taksterne

Mariagerfjord Vand a|s har pr. 1 januar 2018 reguleret priserne med det statslige pristal for forsyningsområdet på 1,91 %. Derudover er spildevandstaksten hævet med yderligere 4,25 kr./m3 + moms.


.
Af Helle Schiønning

Den ekstraordinære stigning af spildevandstaksten skyldes, at det er blevet betydeligt dyrere at renovere kloakker, end det var forudsat, da Mariagerfjord Vand a|s blev dannet, kort efter kommunesammenlægningen i 2007.

I 2007 besluttede Byrådet i Mariagerfjord Kommune at renset spildevand skulle væk fra Mariager Fjord og i stedet direkte ud i Kattegat for at forbedre vandkvaliteten i Mariager Fjord. Byrådet besluttede også, at taksten for afledning af spildevand kun måtte stige med det statslige pristal, mens omlægningen af renseanlægsstrukturen blev gennemført; anlægsomkostninger, udover det spildevandstaksten dækkede, skulle lånefinansieres. Medio 2017 blev Mariagerfjord Vand a|s færdig med omlægning af renseanlægsstrukturen, således der ikke længere udledes renset spildevand til Mariager Fjord fra offentlige renseanlæg.

Læs også: Cloridazon frit drikkevand fra Mariagerfjord Vand


Status på renseanlægsomlægningen er, at det rensede spildevand, der udledes ca. 4 kilometer ud i Kattegat fra det nye Mariagerfjord Renseanlæg, bliver renset ca. 50% bedre, end det der blev ledt ud i Mariager Fjord tidligere, samtidig med at nettoomkostningen til rensning af spildevandet inklusive renter og bidrag, er mindre end den tidligere udgift til rensning. Derfor har stigningen i spildevandstaksten intet at gøre med investeringen i ny renseanlægsstruktur; tværtimod skulle stigningen sandsynligvis have været højere, hvis ikke den centrale renseanlægsstruktur var blevet gennemført.

Den ekstraordinære stigning af taksten er fremkaldt af flere forskellige årsager. Den største årsag er nye krav til fremtidens kloaksystemer på grund af de forventede klimaforandringer, hvor det for kloaksystemernes vedkommende er udfordringen med kraftigere nedbørshændelser, der gør, at når gamle ledninger udskiftes, skal de nye ca. have 30 % større kapacitet, end det de tidligere normer havde som dimensioneringskriterier.

En anden årsag er, at Mariagerfjord Kommune i forbindelse med den første samlede Spildevandsplan for Mariagerfjord Kommune i 2011, besluttede, at alle offentlige kloaksystemer i kommunen skal være separatkloakerede (to-strenget kloakanlæg) med tiden. En rigtig god beslutning, som er en forudsætning for at kunne gennemføre klimasikring uden at forurene vandmiljøet unødigt. Omkostningen til separatkloakering af nuværende et-strenget system vurderes for nuværende til mellem 1 – 2 milliarder kroner.

En tredje årsag er, at hele lovgrundlaget for de beslutninger der blev taget i 2007, er ændret fundamentalt i forbindelse med Vandsektorloven fra 2009. Den ekstraordinære prisstigning dækker også et efterslæb til renoveringer de sidste ca. 10 år og har et fremtidssigte på ca. 10 år, hvor den til den tid siddende bestyrelse, vil få frihed til vurdere om spildevandstaksterne skal sættes ned igen eller anlægsinvesteringerne skal øges eller en kombination af begge dele.

På ovennævnte baggrund har bestyrelsen for Mariagerfjord Vand a|s, med efterfølgende legalitetsgodkendelse af Byrådet i Mariagerfjord Kommune, besluttet at hæve taksten med ovennævnte beløb fra 1. januar 2018.
Det forventes ikke, at det bliver nødvendigt at gennemføre yderligere ekstraordinære prisstigninger under de nuværende lovgivende rammer for Mariagerfjord Vand a|s.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
I weekenden 20. og 21. april fejres fortidsminder over hele Danmark - også her
Mariagerfjord og omegn
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Destination Himmerland sætter ny, høj standard for gæsteservicen i Himmerland
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev