Annonce
Del på Facebook   Print siden

To Antipas-mål ikke nok til point mod FCN

Hobro og omegn
Søndag 10. december 2017 kl. 16:29

 To Antipas-mål ikke nok til point mod FCN
Pål Kirkevold var ophavsmand bag 1-0-scoringen, da han fandt Vito Hammershøy-Mistrati på venstrekanten. Foto: Dannie Rosenkrantz


Fem mål fik vi at gå på vinterpause på, da FC Nordsjælland besejrede Hobro IK med 3-2 i en underholdende affære...
.
Af Klaus Hansen

To mål af Quincy Antipas var ikke nok i bestræbelserne på at sikre sig point på Right to Dream Park, fortæller Eddi Bisgaard Kristensen i kampreferatet.

Efterårssæsonens sidste kamp for Hobro IK bød på en tur til Farum og Alka Superligaens nummer tre fra FC Nordsjælland. Hjemmeholdet sagde inden kampen farvel til tre spillere.

Blandt dem var en af efterårets store profiler, Emiliano Marcondes, som efter nytår skifter til engelske Brentford. Og det var tydeligt, at han gerne ville give hjemmepublikummet en god afsked. Fem minutter skulle der gå, før han sendte et frispark på overliggeren.

Hjemmeholdet havde det dog svært ved at spille sig gennem en kompakt Hobro-defensiv, som satsede på hurtige og direkte omstillinger. Det var dog ved et etableret angreb, at Quincy Antipas åbnede scoringen. Pål Kirkevold fandt med sit gode overblik Vito Hammershøy-Mistrati i venstresiden, og med en flad aflevering skråt tilbage i feltet kunne Quincy Antipas sætte indersiden på og udplacere Alex Runarsson i FCN-målet.

Føringen holdte i knap ti minutter. Emiliano Marcondes fandt plads på kanten af feltet og med en flad afslutning mellem benene på Jonas Damborg var Jesper Rask i Hobro-målet uden chance.

FC Nordsjælland begyndte stille og rolig at opbygge et større pres mod Hobro-målet, som halvlegen skred frem. Derfor var det kærkomment, da Michael Tykgaard fløjtede til pause.

2. halvleg var blot fem minutter gammel, før Emiliano Marcondes igen testede træværket. En nedfaldsbold landede for fødderne af angriberen, der flugtede bolden på stolpen tæt under mål.

Hobro svarede fint igen. En god omstilling var lige ved at blive farlig, da Quincy Antipas kom til baglinjen, men hjemmeholdet fik afværget til hjørnespark. Efterfølgende hjørnespark endte hos Vito Hammershøy-Mistrati i bagerste del af feltet. Men hans flugter blev reddet på stregen af en FCN-forsvarer.

Efter 62 minutter blev hjemmeholdet tilkendt et straffespark, da Emiliano Marcondes blev nedlagt af Rasmus Minor. Marcondes sparkede selv – og scorede sit 17. mål i efterårssæsonen.

Fem minutter blev ondt værre, da en fejl i Hobro-defensiven sendte Mathias Rasmussen alene mod et åbent mål, og han kunne let udbygge føringen til 3-1.

Et glimt af topklasse bragte dog Hobro IK tilbage i opgøret, da Vito Hammershøy-Mistrati med en millimeterpræcis aflevering fandt Quincy Antipas i dybden, og han kunne lobbe bolden over målmanden til 3-2.

Desværre blev det ikke til flere mål i en ellers underholdende kamp på en kold decemberdag, hvor Quincy Antipas og Emiliano Marcondes begge scorede to mål hver.

Kampfakta:
FC Nordsjælland 3-2 Hobro IK (1-1)

Mål:
FC Nordsjælland 0-1 Hobro IK, Quincy Antipas (23. min.)
FC Nordsjælland 1-1 Hobro IK, Emiliano Marcondes (32. min.)
FC Nordsjælland 2-1 Hobro IK, Emiliano Marcondes (63. min.)
FC Nordsjælland 3-1 Hobro IK, Mathias Rasmussen (68. min.)
FC Nordsjælland 3-2 Hobro IK, Quincy Antipas (73. min.)

Hobro-opstilling:
Jesper Rask
Björn Kopplin – Jesper Bøge - Rasmus Minor Petersen – Jacob Tjørnelund
Martin Mikkelsen - Vito Hammershøy-Mistrati - Jonas Brix-Damborg (C) – Edgar Babayan
Pål Alexander Kirkevold - Quincy Antipas

Udskiftninger:
Ud: Edgar Babayan - Ind: Danny Olsen (68. min)
Ud: Martin Mikkelsen - Ind: Emmanuel Sabbi (82. min)
Ud: Jacob Tjørnelund - Ind: Sebastian Grønning (87. min)

Ubenyttede spillere:
Nicolaj Jørgensen (MM), Yaw Amankwah, Mads Justesen, Mikkel MP

Advarsler:
Patrick Mtiliga – FC Nordsjælland (22. min.)
Vito Hammershøy-Mistrati – Hobro IK (39. min)
Martin Mikkelsen – Hobro IK (71. min)

Tilskuertal:
2.843 tilskuere

Boldbesiddelse:
FC Nordsjælland: 59%
Hobro IK: 41%

Dommer:
Michael Tykgaard


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev