Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bo Ritterbusch ønsker sti mellem Hvornum og Klejtrup

Hobro og omegn
Onsdag 6. december 2017 kl. 18:30

Bo Ritterbusch ønsker sti mellem Hvornum og Klejtrup
Arkivbillede


Bo Ritterbusch anmoder om, at Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord drøfter mulighederne for enten at etablere cykelsti eller grussti mellem Hvornum og Klejtrup...
.
Af Klaus Hansen

Udvalgsmedlem Bo Ritterbusch anmoder om, at Udvalget for Teknik og Miljø drøfter mulighederne for enten at etablere cykelsti eller grussti mellem Hvornum og Klejtrup, eller en løsning, hvor Klejtrupvej laves til en 2 minus 1 vej.

En drøftelse der finder sted på kommende udvalgsmøde i Udvalget for Teknik og Miljø den 11. december.

Om sagen:

Teknik & Byg modtager jævnligt ønsker til nye cykelstier og trafiksikkerhedstiltag, hvilke behandles og prioriteres i kommunens Trafikhandlingsplan, der opdateres årligt. Trafikhandlingen behandles og godkendes af Udvalget for Teknik og Miljø i starten af året. I den seneste Trafikhandlingsplan for 2017 fremgår ønsker til stiprojekter på knap 150 mio. kr.

Ønsket med sti mellem Hvornum og Klejtrup fremgår ikke af budgettets investeringsoversigt, ligesom det ikke fremgår af listerne over stiprojekter i Trafikhandlingsplanen for 2017. Forslaget vil dog blive behandlet i den kommende revision af trafikhandlingsplanen på lige fod som øvrige henvendelser om nye trafikale tiltag.

Afstanden mellem bytavlen til Hvornum og kommunegrænsen ved Klejtrup er ca. 915 meter langs Klejtrupvej, der ligger på gammel søbund. Et groft overslag på en dobbeltrettet cykelsti på denne strækning er ca. 4,5 mio. kr. (inkl. ekspropriation, jorderhvervelse, anlægsudgifter og 0,5 mio. kr. til broudvidelse ved Klejtrup Bæk). Lokale stedbestemte forhold kan dog fordyre projektet. En grussti i eget tracé, der følger det naturlige forløb i landskabet, vurderes at kunne udføres for 4,2 mio. kr. (inkl. ekspropriation, jorderhvervelse, anlægsudgifter og 0,5 mio. kr. til broudvidelse ved Klejtrup Bæk). Lokale, stedbestemte faktorer kan også her fordyre projektet. De økonomiske overslag er lavet på baggrund af interne erfaringer og anbefalinger fra ekstern rådgiver.

Klejtrupvejs kurvede forløb og oversigtsforhold gør, at Teknik & Byg vil være betænkelige ved at etablere 2 minus 1 vej på strækningen mellem Hvornum og Klejtrup. Efter vejreglerne skal der være tilstrækkelig mødesigt på 2 minus 1 veje, for at trafikanterne tidsnok kan reagere på modkørende trafik, hvilket vil være problematisk flere steder på Klejtrupvej, medmindre der foretages væsentlige tiltag på vejarealet og omkringliggende ejendomme.

Sagen behandles som sagt på møde den 11. december, hvor direktøren
for Teknik og Miljø indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø:
- At ønsket om sti mellem Hvornum og Klejtrup behandles og prioriteres i kommunens Trafikhandlingsplan for 2018 på samme vilkår, som alle andre ønsker til cykelstier.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Orienteringsmøde om oprettelse af Lokalhistorisk forening Hobro
Hobro og omegn
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Generalforsamling i Støtteforeningen for Hobro Sygehus
Hobro og omegn
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Årsberetning, velgørenhedsindsamling, networking og comedy på programmet i Hobro
Hobro og omegn
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Kunder i Skoringen er med til at give 120.000 kr. til Børnecancerfonden
Hobro og omegn
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Trine Gadeberg sang foråret ind i Hobro kirke
Hobro og omegn
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Ældre Sagen Hobro har afholdt årsmøde
Hobro og omegn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hyppige oversvømmelser i Hobro midtby bliver nu et sjældent syn
Hobro og omegn
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro Kreative Forening modtager pris på 15.000 kroner
Hobro og omegn
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Forårskoncert med Hobro Bykor og Flyndersøkoret
Hobro og omegn
Både kost og faste i fokus i Hobro
Både kost og faste i fokus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev