Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Iværksættere vil bygge hytter i træerne på Als Odde tæt ved Mariagerfjord.

Mariagerfjord og omegn
Mandag 4. december 2017 kl. 13:15

Iværksættere vil bygge hytter i træerne på Als Odde tæt ved Mariagerfjord.

Hvis alle brikker falder på plads, kan de første gæster overnatte i en eksklusiv trætophytte i skoven på Als Odde fra sommeren 2018. Man kan allerede nu købe en overnatning via siden www.kickstarter.com og på den måde hjælpe projektet i mål.

.
Hvis alle brikker falder på plads, kan de første gæster overnatte i en eksklusiv trætophytte i skoven på Als Odde fra sommeren 2018. Man kan allerede nu købe en overnatning via siden kickstarter.com og på den måde hjælpe projektet i mål.

Tænk, hvis man kunne sove i en komfortabel seng i toppen af et træ midt i skoven. Det er ideen med et nyt iværksætterprojekt på Als Odde med navnet Løvtag. Bag projektet står Rasmus og Lasse Lybæk, som er opvokset på Als Odde, turismekonsulent Nanna Balsby fra København og arkitekt Sigurd Larsen, som til daglig bor i Berlin.

- Jeg har altid tænkt, at Als Odde har meget at byde på for turister. Her er skøn natur, og det er tæt på både fjorden og havet, men der mangler måske alligevel noget, som kan sætte stedet på landkortet. Det håber vi, at vores trætophytter kan bidrage til, siger Rasmus Lybæk, som fik idéen til projektet for mere end fem år siden.

Storbyboerne efterspørger ro, natur og komfort
Siden da har han arbejdet på at realisere idéen i samarbejde med kommunen og LAG Himmerland, og i 2016 gik de øvrige partnere ind i projektet. En af dem er Nanna Balsby, som til daglig arbejder med turismeudvikling.

- En af de store trends inden for turisme lige nu er, at folk fra de store byer søger ud mod naturen for at finde fred og ro langt fra hverdagens travlhed. Rigtig mange af dem gider ikke bo i telt eller shelter, så dem håber vi at kunne tiltrække med eksklusive og komfortable hytter i træerne, siger Nanna Balsby.

Lækre hytter med el, vand, køkken og toilet
Hytterne er designet af arkitekt Sigurd Larsen. De bliver bygget omkring stammen på et træ, der bliver indlagt vand og el, og der bliver både et lille køkken, toilet, opholdsrum og i alt fire sovepladser. Taget bliver én stor tagterrasse i trætoppen, hvor man kan nyde udsigten over skoven, og der bliver bygget et udendørs badeanlæg i skovbunden.

- Vi har arbejdet rigtig meget med at udnytte pladsen maksimalt og med at skabe en hytte, der både er spændende at se på og opholde sig i. Og så har vi sikret, at der i hele hytten er et godt udsyn til skoven, siger Sigurd Larsen.

Søger lokale samarbejdspartnere
Hvis hytterne skal blive en succes, er der behov for at tilbyde gæsterne mad og naturoplevelser af høj kvalitet.

Derfor er Løvtag på udkig efter samarbejdspartnere, der kan levere netop det.

- Vi håber, at vi kan tiltrække en ny målgruppe til området, og at det også kan komme andre virksomheder til gode. Så vi vil gerne i kontakt med alle, der har et relevant tilbud til vores gæster – fx naturvejledning, træklatring eller noget helt tredje, siger Lasse Lybæk, der som den eneste af projektmagerne bor i området til daglig.

Køb en overnatning allerede nu
Projektet er tæt på at være i mål. Erhvervsstyrelsen har sagt god for det, byrådet er positivt indstillet, og hvis det går, som Løvtag håber, giver kommunen den endelige byggetilladelse i begyndelsen af det nye år.

Projektet er støttet af LAG Himmerland, og derudover investerer de fire iværksættere selv et større beløb i det. Den sidste finansiering skal hentes fra sponsorer og fra gæsterne selv.

- Vi hører meget gerne fra mulige sponsorer, og vi har netop igangsat en crowdfunding-kampagne på Kickstarter, hvor de kommende gæster kan købe en overnatning på forhånd. Derudover håber vi, at mange vil gå ind på vores Facebook-side og hjælpe med at sprede budskabet, slutter Rasmus Lybæk.

Man kan støtte projektet og købe en overnatning via dette link her

Hvis projektet ikke opnår tilstrækkelig finansiering, får man pengene tilbage.

Følg Løvtag på Facebook her: www.facebook.com/loevtag

Læs mere på projektets hjemmeside: www.lovtag.dk


© Copyright 2018 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariagerfjord og omegn

Mariagerfjord Havekreds på aftentur i Hobro og omegn
Mariagerfjord
Aftenturen i år finder sted den 9. august kl. 18:30 og går til Hobro og omegn. Vi skal denne aften besøge 3 spændende og meget forskellige haver.
Mariagerfjord vil fjerne strandbeskyttelse
Mariagerfjord
Se indlægget i aften på TV2 Nord
Så kører sommerbussen igen
Mariagerfjord
Oplevelser en hel dag for kun 100 kr. - og børn er gratis...
Det blev Aars der fik regnen
Mariagerfjord/Rebild og omegn
I går tirsdag blev dagen, hvor regnen kom - men dog meget lokalt.
Kom med i kampen for verdensmålene
Mariagerfjord/Rebild og omegn
Folketingsmedlem Rasmus Prehn inviterer dig til at støtte og arbejde for FNs verdensmål.
Dagen i dag kan nogle steder ende med tordenvejr
Mariagerfjord
Lokale tordenbyger vil tirsdag eftermiddag være en risiko/mulighed i Himmerland.
Initiativpris til Henrik Foget Jensen
Mariagerfjord
Modtageren af prisen er også velkendt i Mariagerfjord kommune for mange gode initiativer
Er din skraldespand også levende?
Mariagerfjord
Problemet med vore skraldespande og den stærke varme er ikke ovre endnu. Spyfluerne har en fest....
Ved skybrud: Rotterne smitter med dødelig sygdom
Mariagerfjord og omegn
Du kan blive smittet med en dødelig sygdom – Weils syge – hvis du kommer i kontakt med kloakvand, som indeholder urin fra inficerede rotter. Så få kloakken set efter, og hold dig fra kloakvand. Det er Dansk Byggeris råd...
Idrætssommerskoler hitter landet over
Mariagerfjord og omegn
Mens de danske skoler ligger øde hen, er der fuld gang i de forskellige idrætssommerskoler rundt om i landet. Over 40.000 børn deltager denne sommer på de mest populære idrætssommerskoler...
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld