Annonce
Del på Facebook   Print siden

Aage Vestergaard Larsen i Mariager starter nyt projekt

Mariager
Søndag 3. december 2017 kl. 18:00

Aage Vestergaard Larsen i Mariager starter nyt projekt
Projekt- og optimeringschef Bo R. Jacobsen fra Aage Vestergaard Larsen A/S, som bliver projektets tovholder


8 ½ million kroner til projekt som skal øge genanvendelsesgraden af husstandsplast i Danmark!

.
Af Helle Schiønning

Det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har bevilget 4.931.727,- kr. til projektet ”Udvikling af oparbejdningslinje til optimal genanvendelse af indsamlet plast fra husstande set i et cirkulært perspektiv”. Projektets partnere finansierer selv de resterende 3.603.225,- kr.

Projektets hovedansøger er Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager, som er Nordens største virksomhed for produktion af højkvalitets granulat i genanvendt plast. Granulatet ,som er baseret på plastaffald/spild, kan og bør bruges som alternativ til en ny råvare og benyttes til at lave plastprodukter af, som kan genanvendes igen og igen.

Projektets hovedformål er at udvikle en fleksibel oparbejdningslinje til alle hårde plasttyper fra husstande.

Adm. Direktør Franz Cuculiza fra Aage Vestergaard Larsen A/S udtaler: ” Vi meget stolte og glade over, at bestyrelsen for MUDP har fundet vores projekt interessant nok til, at de vil være med til at søsætte denne enestående mulighed for at udvikle teknologi til at sikre, at det husstandssorterede plast kan forarbejdes til et højkvalitets granulat til gavn for den plastproducerende industri. Ligeledes er det også vigtigt at huske på, at miljøet spares for 2.4 kilo CO2 udslip for hvert kilo genanvendt plast, der produceres og bruges som et alternativ til at skulle købe en ny plastråvare”

Udviklingen af den nødvendige teknologi vil ske i tæt samspil mellem danske sorteringsanlæg, plastproducerende virksomheder og teknologileverandører, og projektet vil skulle lede til fremstillingen af produkter, der kan indgå i den cirkulære økonomi.

Udviklingen omfatter løsninger til oparbejdning af HDPE og PP, som er de mest forekommende plasttyper i de private husstandes plastaffald. Endvidere udvikles løsninger til oparbejdning af sort plast og vanskeligt genanvendelige PET-produkter (bakker og multilagskonstruktioner), der p.t. i overvejende grad går tabt til afbrænding

”Vi er bevidste om, at denne udfordring med at oparbejde husstandssorteret plast til højkvalitets granulat, at den vil blive vores hidtil største, men på samme tid er vi også meget optimistiske, da vi har sammensat en gruppe af de mest erfarne aktører inden for de områder, vi skal udvikle og demonstrationsteste i. Et samarbejde i en sådan værdikæde med erfarne aktører giver os det bedst mulige afsæt til at komme i mål sidst i 2019 med at kunne demonstrere et anlæg, hvis succeskriterie er at kunne fremstille højkvalitets granulat i plasttyperne PEHD og PP” fortæller forretningsudviklings- og marketingschef Gitte Buk Larsen

Projekt- og optimeringschef i Aage Vestergaard Larsen A/S -Bo R. Jacobsen- bliver projektets tovholder og siger ” Vi ser frem til at komme i gang og er sikker på, at vi med de mange erfarne samarbejdspartnere i projektet nok skal komme i mål med vores målsætninger om at højne kvaliteten markant i husstandsplasten ved at få opbygget en fleksibel oparbejdningslinje til hård plast”

Faktaboks
Projektets deltagere er:
Dansk Affald A/S
AL2-Teknik A/S
I/S Nomi4s
I/S Reno Nord,
Sky-Light A/S
I/S Amager Ressourcecenter
Teknologisk Institut
Aage Vestergaard Larsen A/S (hovedansøger)




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Hvem kan? Assens by kan!
Hvem kan? Assens by kan!
Mariager og omegn
Skal denne være din: Skøn 4-værelses lejlighed med udsigt til Mariager Fjord til leje
Skal denne være din: Skøn 4-værelses lejlighed med udsigt til Mariager Fjord til leje
Mariager og omegn
Musik fra solkongen hof
Musik fra solkongen hof
Mariager og omegn
Rytmus giver gratis koncert i den gamle biograf i Mariager lørdag
Rytmus giver gratis koncert i den gamle biograf i Mariager lørdag
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev