Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ekstra indsats sikrer flere kræftpatienter behandling til tiden

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Fredag 1. december 2017 kl. 19:00

Ekstra indsats sikrer flere kræftpatienter behandling til tiden
Arkivbillede


En uacceptabel udvikling for kræftpatienter, der ikke kommer i behandling til tiden, ser ud til at være afværget...
.
Af Helle Schiønning

Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, efter at der er rettet op på en uforklarlig udvikling, hvor kræftpatienter pludselig begyndte at vente længere på deres behandling. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan det kunne ske.

Det så trist ud for tre måneder siden. I fire ud af fem regioner blev mange flere kræftpatienter pludseligt og uforklarligt ikke behandlet til tiden. Det skabte forundring og foruroligede mange – her i blandt Kræftens Bekæmpelse. Men nu mener den administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, at det ser ud til, at tiden der må gå, før en kræftpatient kommer i behandling er kommet tilbage på sporet igen. Det mener han på baggrund af nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at 84 pct. af landets kræftpatienter det seneste kvartal er kommet i behandling til tiden.

- Jeg er positivt overrasket over, at det langt hen ad vejen er lykkedes sundhedsministeren, regionerne, sygehuse og sundhedspersonale at få kræftpatienter tilbage igen i hurtigere behandling. Kræft er en alvorlig sygdom, som udvikler sig i ventetiden, og for hver enkelt kræftpatient og patientens familie er det helt afgørende, at patienterne får behandling til tiden, siger Leif Vestergaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Når kræftpatienter bliver henvist til behandling fra deres praktiserende læge i et kræftpakkeforløb, er det beskrevet en tidsfrist for, hvor lang tid der må gå, inden patienten er i behandling. Disse fastsatte tidsfrister er anbefalet af lægerne selv. Tidsfristerne varierer fra kræftsygdom til kræftsygdom, og det er overholdelsen af denne tidsfrist, som efter et markant fald i sidste kvartal, nu er tilbage på et stabilt niveau.

Det handler om vilje
Det vækker i dag undren, hvordan det kunne ske, at det pludselig tog længere tid at behandle kræftpatienter. I Region Hovedstaden talte man om Sundhedsplatformen, men tallene viste, at faldet eksisterede i fire ud af fem regioner. Det skabte opmærksomhed både fra sundhedsministeren, sygehusledelser og sundhedspersonale, at tidsfristerne ikke blev overholdt, og Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør mener, at det er helt tydeligt, at der er taget hånd om sagen.

- Der har været et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus på, at kræftpatienter kommer i behandling til tiden, og det bærer nu frugt. Men det viser også, at en fælles indsats hos beslutningstagere kan løse problemer. På den måde bliver det tydeligt, at det et langt stykke hen ad vejen handler om fokus for at få kræftpatienter behandlet til tiden. Man kan sige, at hvor der er vilje, er der vej, siger Leif Vestergaard Pedersen
Region Hovedstaden klarer sig bedre

I Kræftens Bekæmpelse er der særlig glæde over at se, at Region Hovedstaden klarer sig markant bedre end ved sidste kvartalsopgørelse. I opgørelsen fra august behandlede Region Hovedstaden kun 75 pct. af kræftpatienterne til tiden. I tredje kvartal af 2017 blev 85 pct. af kræftpatienterne behandlet til tiden i Region Hovedstaden.
I den nyeste opgørelse er Region Hovedstaden den region, der klarer sig næstbedst kun overgået af Region Syddanmark, som har en målopfyldelse på 88 pct. Regionerne har en målsætning om, at 90 pct. af kræftpatienter skal i behandling inden for de fastsatte tidsfrister i kræftpakkerne.

Behandling af enkelte kræftformer halter bagefter
På trods af den generelle fremgang er der stadig tal, som vækker alvorlig bekymring. Der er en række kræftområder, som har haltet bagefter i mange år. På landsplan er det eksempelvis i seneste kvartal kun 37 pct. af kvinderne med kræft i æggestokkene, som får medicinsk behandling til tiden, og i Region Sjælland er det kun 35 pct. af patienter med hoved- halskræft, der får strålebehandling til tiden. Leif Vestergaard Pedersen mener, at det er uacceptabelt, at så mange kræftpatienter bliver ved med ikke at få behandling til tiden. Han påpeger, at det bør føre til overvejelser om, hvor vidt den fornødne opmærksomhed fra ledelsen er tilstede.

- Når man indenfor specifikke sygdomme kun kan behandle lidt over hver tredje kræftpatient til tiden, så skal alarmklokkerne ringe, siger Leif Vestergaard Pedersen og tilføjer:

- Og nu har vi set, at det heldigvis godt kan lade sig gøre at få rettet op på lange forløb for kræftpatienter.
---
Om kræftpakkerne
Tidsfristerne for kræftbehandling er fastsat i kræftpakkerne. De beskriver blandt andet, hvor lang tid der må gå, fra en patient bliver henvist fra eksempelvis den praktiserende læge med en begrundet mistanke om kræft, til patienten begynder sin behandling for sygdommen.
En overskridelse af forløbstiden kan forværre sygdommen og gøre det vanskeligere at behandle den.
Data for behandlingen af patienter i kræftpakker samles af Sundhedsdatastyrelsen og offentliggøres hvert kvartal.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev