Annonce
Del på Facebook   Print siden

Nyt blod i repræsentantskabet

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Lørdag 25. november 2017 kl. 07:08

Nyt blod i repræsentantskabet
Godt 3000 aktionærer deltog i møderne, der strakte sig over fem aftener


JUTLANDER BANK: 10 nyvalg og ni genvalg...

.
Af Helle Schiønning

10 nye medlemmer blev valgt ind, mens ni siddende medlemmer opnåede genvalg, da Jutlander Bank i uge 46 holdt aktionærmøder, hvor valg til repræsentantskabet var et af punkterne på dagsordenen.

Godt 3000 aktionærer deltog i møderne, der strakte sig over fem aftener; tre i Hobro Idrætscenter og to i Messecenter Vesthimmerland i Aars.

Fra talerstolen gennemgik bestyrelsesformand Finn H. Mathiassen fem gode historier om Jutlander Bank, der oplever vækst i sit udlån, tilgang af mange nye kunder, positive nedskrivninger, fordi bankens kunder generelt har fået det bedre økonomisk, et solidt kapitalgrundlag og et rekordstort resultat før skat på 240 millioner kroner for de første ni måneder af 2017.

Bankens ordførende direktør, Per Sønderup, gennemgik bankens regnskabstal efter årets første ni måneder. Tallene viser, at Jutlander Bank har et stigende forretningsomfang, men er presset på sin toplinje. Den faldende rentemarginal medfører, at banken - trods stigende udlån - oplever et fald i sine nettorenteindtægter.

”Vi anerkender, at det er godt for kundernes økonomi, at der er billig adgang til finansiering. Så må vi i banken bare vinde endnu flere kunder og endnu større markedsandele, så vores udlån stiger så meget, at vi kan sælge så mange varer, at vi kan tjene det samme”, konstaterede Per Sønderup.

Valgresultatet
Der var 26 kandidater ved valget til bankens repræsentantskab, hvortil der skulle vælges 19 medlemmer i otte forskellige valgkredse.

Nyvalgt blev
I valgkreds Jammerbugt: Direktør Erik Rasmussen, Fjerritslev.
I valgkreds København: Projektleder Daniel Gullberg, Søborg.
I valgkreds Mariagerfjord: Musiker Carsten Vraa Andersen, Døstrup.
I valgkreds Randers: Fhv. malermester Erik Egelund Pedersen (har tidligere været medlem af Jutlander Banks repræsentantskab).
I valgkreds Rebild: El-installatør Morten Nøhr Kristensen, Suldrup, og adm. direktør Jens Buus Pedersen, Suldrup.
I valgkreds Vesthimmerland: Direktør Michael Jørgensen, Klejtrup.
I valgkreds Aalborg: Direktør Annette Gjørtz Bloch, Aalborg, og taxivognmand Gert Mark, Svenstrup.
I valgkreds Aarhus: Gårdejer Steffen Middelhede Kristensen, Harlev.

Genvalgt blev
I valgkreds Mariagerfjord: Servicetekniker Svend Madsen, Hobro, gårdejer Lars Tolborg, Hørby, og økonomichef Eva Vestergaard, Hobro.
I valgkreds Rebild: Direktør Kaj Kragelund, Støvring.
I valgkreds Vesthimmerland: Advokat Carsten Egebæk Kjeldsen, Aars, tømrermester Jørn Kristensen, Møldrup, fysioterapeut Lars Kristensen, Aars, og Senior Business Consultant Finn Hovalt Mathiassen, Aars.
I valgkreds Aarhus: Nordisk direktør Toby Toudal Nielsen, Berlin, Tyskland.

Tiltræder til marts
Den fireårige valgperiode for de nye medlemmer begynder efter bankens generalforsamling, der holdes onsdag den 14. marts 2018.
De kandidater, der ikke opnåede valg under aktionærmøderne, har mulighed for at stille op til generalforsamlingen.

En aften i byen
Ud over den formelle dagsorden er de hvert-andet-årlige aktionærmøder i Jutlander Bank også en chance for aktionærerne for at få en aften i byen.
Alle fem aftener bød banken på god mad og drikke, toppet op med levende, musikalsk underholdning. Tre af aftenerne var det Beatles-kopibandet Rubber Band, der gav den gas fra scenen. De to øvrige kom Sko/Torp og sang for – og sammen med – bankens gæster.


Foto: Aktionærmøderne samlede over 3000 Jutlander-aktionærer i Hobro Idrætscenter og Messecenter Vesthimmerland i Aars.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev