![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() |


Hele Danmark puster 15. november: Få et tjek på Lungedagen
Mariagerfjord og omegnMandag 13. november 2017 kl. 18:00

Kom til Lungedag 15. november og få et lungetjek. Sådan lyder opfordringen fra Lungeforeningen, fordi alt for mange danskere ignorerer symptomer fra lungerne.
.
Af Helle Schiønning
I Danmark har op mod 600.000 danskere en kronisk lungesygdom. Mange ved det ikke, fordi de selv, og deres pårørende, overser symptomer som fx hoste og åndenød.
160.000 lider af kronisk hoste
Ifølge et nyt, dansk studie lider fx fire procent af den voksne befolkning af kronisk hoste - hvilket vil sige, at de har hostet i otte uger eller mere.
Det svarer til, at 160.000 danskere har kronisk hoste, som er ét af de typiske symptomer på en kronisk lungesygdom.
Derfor står Lungeforeningen bag den årlige Internationale Lungedag i Danmark. Her kan borgere i hele landet få et lungetjek, som omfatter bl.a. en lungefunktionsmåling og en snak om symptomer på lungesygdomme. Det sker i hele landet onsdag 15. november - i samarbejde med kommuner, hospitaler, apoteker og hundredevis af frivillige.
Lungetjek i Bilka
Som noget helt nyt i 2017 har Lungeforeningen indgået et nationalt samarbejde med Bilka om at tilbyde lungefunktionsmålinger i samtlige Bilka varehuse.
- Mange overser symptomer fra lungerne. I Bilka er vi glade for at kunne bidrage til, at danskere, der handler i Bilka, finder ud af, om deres lunger er i orden - og hvis nødvendigt kommer til læge så tidligt som muligt, siger Alice Monberg, marketingchef fra Bilka.
Lungeprofessor: Vær opmærksom på disse symptomer
Har man haft vedvarende hoste, slim fra lungerne og åndenød, kan det være symptomer på en kronisk lungesygdom.
- Det er ikke normalt at blive ved med at hoste. Og især ikke hvis du også mærker andre symptomer som besværet vejrtrækning eller slim fra lungerne. Hoste, der varer i mere end to måneder, skal du gå til lægen med, siger professor og overlæge ved Hvidovre Hospital, Peter Lange, som er en af forskerne bag studiet om kronisk hoste.
Der findes en lang række kroniske lungesygdomme og diagnoser, som desværre diagnosticeres alt for sent. Astma og KOL er de to mest hyppige lungesygdomme.
- Det nye studie viser, at hoste er et meget overset symptom. Men reagerer man på fx sin hoste, kan en evt. lungesygdom opdages i tide og behandling og rehabilitering med rådgivning om bl.a. røgfrihed, træning, kost og vejrtrækningsøvelser sættes hurtigt ind. Derfor er det så vigtigt, at en landsdækkende detailbutikskæde nu også er med på Lungedagen, siger Lungeforeningens direktør Anne Brandt, og hun fortsætter:
- I Lungeforeningen glæder vi os til at få Bilkas hjælp til at nå ud til danskerne med budskabet om, at man ikke må ignorere symptomer fra lungerne.
Udover lungetjek byder Lungedagen fx på en tur i simulationsdragten, der giver oplevelsen af, hvordan det er at leve med nedsat lungefunktion. Andre steder optræder det lokale lungekor og masser af steder står diætister, fysioterapeuter og sygeplejersker klar til at rådgive om kost, motion, medicin og rygestop.
På Lungeforeningens hjemmeside under www.lunge.dk/lungedag findes tid og sted for alle aktiviteter på Lungedagen i Bilka - og alle andre steder i landet.
Fakta om lungesygdomme
- De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL
- Omkring 600.000 danskere lider af en kronisk lungesygdom
- Antallet af voksne med astma er tredoblet i de seneste 30 år
- Hvert år bidrager KOL til ca. 5.500 dødsfald
Kilde: Lungeforeningen
© Copyright 2018 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Mariagerfjord og omegn
ELRO støtter Frivilligcentret Mariagerfjord ELRO fonden har støttet Frivilligcentret med midler til ekstra symaskiner til café aktiviteten ”Sypigerne”, og maskinerne er blevet taget vel imod. |
![]() |
Mærkbar tilflytning til Mariagerfjord Mariagerfjord Hadsund by er vækstet med 150 nye borgere i 2017 |
![]() | ||
Kommunen tildeler midler til aktivitetstilbud for + 60 årige Mariagerfjord Vidste du, at administrationen i 2018 tildelte 350.300 kr. til frivillige foreninger i Mariagerfjord Kommune, der laver aktivitetstilbud for de + 60 årige? |
![]() |
Iværksætter Alex Kristensen har lanceret is-cyklen Mariagerfjord og omegn Lækker is lavet fra bunden på stedet ved brug af flydende nitrogen. Super cremet og blød is fremstillet af gode råvarer. Et godt og anderledes blikfang til din næste event, familiefest eller forkælelse til medarbejderne... |
![]() |
Sidste dag med sol og varme Mariagerfjord/Rebild og omegn |
![]() |
goplaydot er nu nået til Firkløverhallerne som er i Hadsund, Assens, Øster Hurup og Als Mariagerfjord |
![]() |
Tommelfingeren ned mht at støtte yderligere almene boliger på slagterigrunden i Hadsund Mariagerfjord og omegn |
![]() | ||||
Efterlyst pige fundet i god behold Mariagerfjord |
![]() |
Børnehavebørn i Mariagerfjord rejser ind i naturvidenskabens verden Mariagerfjord |
![]() |
Efterlysning af 15 årig Hadsund-pige der er bortgået fra Efterskole i Aabybro Opdateret: Pigen fundet i god behold... |
![]() |