Annonce
Del på Facebook   Print siden

Borgmesterkandidat fik gode råd fra succesfulde virksomheder på landet

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 11. november 2017 kl. 13:00

Borgmesterkandidat fik gode råd fra succesfulde virksomheder på landet
Kurt Rytter Andersen fortalte om sin smedevirksomhed, der har specialiseret sig i maskiner til skovbrug, herunder ikke mindst maskiner og udstyr


Der findes rigtig mange gode og veldrevne virksomheder i Mariagerfjord Kommune. Både i kommunens hovedbyer, rundt omkring i landsbyerne og på landet
.
Af Helle Schiønning

Alligevel skal der ekstra fokus på at optimere forholdene for erhvervslivet i de små samfund, hvilket fik borgmesterkandidat fra Socialdemokratiet, Leif Skaarup, til at aflægge to succesfulde virksomheder ”på landet” et besøg for at høre om deres erfaringer og om, hvordan kommunen kan blive endnu bedre.

Leif Skaarups første stop var Astrup Smede & Maskinfabrik – i daglig tale kaldet ASM Østervang. En virksomhed Kurt Rytter Andersen stiftede for 28 år siden, og som siden har levet i bedste velgående.

- Jeg har boet i Astrup hele mit liv og havde selv rammerne til at starte en smedevirksomhed, så selvfølgelig skulle min virksomhed ligge her. Det er ingen hindring at have en virksomhed i en lille landsby. Tværtimod, fortalte Kurt Rytter Andersen.

Etablering af erhvervsteam

ASM Østervang er en traditionel smedevirksomhed, der har specialiseret sig i maskiner til skovbrug, herunder ikke mindst maskiner og udstyr til juletræsproduktion. Siden starten i 1989 har virksomheden stille og roligt taget nogle skridt fremad, og den har løbende haft brug for at trække på kommunen.

- Jeg har blandt andet haft nogle problemstillinger omkring nedrivning og opførelse af bygninger, og her kunne det helt klart være optimalt med en simplere og enklere behandling. Selvom nogle spørgsmål umiddelbart kan virke simple, så bliver det ofte kompliceret, og du skal snakke med flere forskellige personer. Det kan være svært at sætte sig ind i, fortalte Kurt.

Her kunne Leif Skaarup fortælle, at der for nylig er indført et erhvervsteam, som skal være virksomhedernes indgang til og guide i det kommunale system.

- Det er klart vores holdning, at vi skal være mest muligt imødekommende over for både etablerede virksomheder og nye iværksættere, der bidrager til vækst og arbejdspladser i vores kommune. Derfor skal vi også gøre det nemmere, og det har vi gjort med én indgang i form af et erhvervsteam. Det er virkelig et område, der fortsat skal prioriteres højt, fortalte Leif Skaarup.

Gode lærepladser skaber også vækst

ASM Østervang, der i dag beskæftiger seks mand, udmærker sig også ved at gøre en del for lærlinge, som man i tidens løb har udlært hele 15 af.

- Det er både givende for min virksomhed og for samfundet at have lærlinge. Tre af min virksomheds seneste lærlinge er i dag selvstændige med egen virksomhed i Mariagerfjord Kommune, så det er også med til at skabe vækst, fortalte Kurt Rytter Andersen, der i øvrigt også gør en kæmpe indsats for Astrup som by, hvor han blandt andet blev kåret som Årets Ildsjæl i Mariagerfjord Kommune 2016.

- Både Kurt som person, ASM Østervang som virksomhed og Astrup som by er et klassisk eksempel på, at stort set alt kan lade sig gøre i et mindre lokalsamfund. Virksomheden kan tiltrække arbejdskraft, og så har Astrup, trods sin størrelse, nogle fantastiske faciliteter. Det handler om at se muligheder fremfor begrænsninger, og her er det kommunens opgave at understøtte den positive udvikling i de små landsbyer og bakke op om ildsjælene, fastslog Leif Skaarup.

Fysisk butik kombineret med nethandel

Efter besøget i Astrup gik turen videre til virksomheden Naturlig Beklædning, der er beliggende på en smuk gård tæt ved Bramslev Bakker.

Her har Anne Bak Markers etableret en god virksomhed, der handler med ubehandlede og økologiske uldprodukter. Alt fra uldent undertøj, strømper, garn og tørklæder til dyner, jakker og kjoler. Salget foregår både i en fysisk butik og via en webshop.

- Som gårdbutik på landet er der et stort potentiale i at kombinere en fysisk butik med nethandel. Jeg kunne ikke undvære nogle af delene, fortalte Anne Bak Markers, der sammen med sin familie for snart 20 år siden flyttede fra København til Bramslev Bakker ved Valsgård, hvilket Anne udnyttede til at udskifte tilværelsen som lønmodtager med livet som selvstændig uldproducent og butiksindehaver.

God iværksætterrådgivning er afgørende

- Det var fantastisk spændende at kaste sig ud i rollen som selvstændig, men der var godt nok også meget, hvor jeg stod fuldstændig på bar bund og manglede hjælp og rådgivning. På et tidspunkt var jeg tæt på at opgive.

- Derfor er rådgivningen til nye iværksættere virkelig noget, der bør prioriteres. Den rette rådgivning kan være forskellen på, om man tør starte eller ej, lød det fra Anne.

Her kunne Leif Skaarup fortælle, at det selvfølgelig er et område, der allerede i dag prioriteres meget højt, og hvor Socialdemokratiet vil arbejde for en fortsat styrkelse.

- Mariagerfjord Erhvervsråd yder i dag en rigtig god rådgivning til virksomheder og iværksættere med rigtig mange forskellige og gode initiativer, arrangementer og muligheder.

- De seneste år er der blandt andet etableret hyppige iværksættercaféer, hvor spirende iværksættere kan mødes og snakke med forskellige specialister. Man kan også komme igennem individuelle rådgivningsforløb, der passer til den enkelte iværksætter og virksomhed. Så der er gang i rigtig mange gode tiltag.

- Men det er et område, hvor vi ikke må hvile på laurbærrene, og som vi skal have yderligere fokus på i fremtiden, lovede Leif Skaarup.

Foto: Kurt Rytter Andersen fortalte om sin smedevirksomhed, der har specialiseret sig i maskiner til skovbrug, herunder ikke mindst maskiner og udstyr (foto: Jesper Bøss)






© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev