Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lun vinterluksus under hammeren

Mariagerfjord og omegn
Søndag 22. oktober 2017 kl. 13:00

Lun vinterluksus under hammeren
Foto: Privat


Campen Auktioner sætter en stor mængde pels- og skindartikler til salg på nettet

.
Af Helle Schiønning

Marilyn Monroe hævdede godt nok, at ’diamanter er en piges bedste ven’ – men de funklende sten er nu ikke meget bevendt, når man skal holde varmen. Det kan man derimod i en pels, lige meget om den kommer fra et lam, en kanin – eller fra det ultimative luksusdyr, minken. Det har købestærke asiater for længst luret, men nu kan mode- og prisbevidste danske forbrugere også få del i goderne, fortæller Annette Kjaer fra
Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner sætter en stor mængde pels- og skindartikler til salg på nettet

Det er mange års passion for pelse og skind, der kommer under hammeren, når minkavler Christian Thomsen fra Dybvad i Nordjylland nu sætter hele sin forretning med minkpelse, minkveste, skindjakker, tørklæder, handsker og meget mere på auktion. Han grundlagde sin første minkfarm allerede som 12-årig, men har ved siden af sin karriere som opdrætter af de bløde pelsdyr drevet en omfattende forretning med pelse, skindtøj og tilbehør fra gårdbutikken på gården Østmark i Dybvad, Nordjylland.

Nu har han imidlertid besluttet sig til at lukke forretningen efter mange år i branchen, blandt andet fordi et konsulentjob for minkavlere i Kina fylder godt i kalenderen med fire årlige besøg i den asiatiske superøkonomi. Her er danske pelse nemlig i høj kurs og det købestærke asiatiske publikum står på tiger-spring for at kunne hylle sig i de bløde kvalitetsvarer fra Danmark. Og senest har selveste Kronprinsparret da også kastet stjerneglans over branchen ved salgsfremstød for dansk mink i både Japan og Kina.

Pels til alle
Den luksus kan også komme forfrosne nordboere til gode, nu hvor de mange hundrede artikler af pels og skind er sat til salg på Campen Auktioners online auktion nr. 1495. Pels er i nogles optik et kontroversielt materiale i modeverdenen, men trangen til kvalitet og luksus forgår ikke så let, og både skind og pels var da også godt repræsenteret på catwalken til årets modeuge i København. Men de bløde modeartikler behøver ikke at ruinere den pelshungrende forbruger.

Auktionarius udtaler
”Jeg er rigtig glad for at have netop denne auktion i luften,” siger direktør og auktionarius Finn Campen om salget. ”Kvalitetsprodukter af skind og pels er jo egentlig en luksusvare, og derfor er det lidt sjovt at give de mere prisbevidste mode-forbrugere mulighed for at få deres egen pels til en pris, der forventes at ende noget under den oprindelige salgspris, som for nogle af pelsenes vedkommende ligger omkring 42.000 kroner. Det betyder, at selv de yngre forbrugere nu har muligheden for at få deres egen og ikke mindst nye pels, hvor mange måske tidligere har måttet gå efter genbrugs-pelse.”

Mink boomer i Kina
Brugen af pels i modebilledet har undertiden mødt kritik i nogle kredse, og snakken har i flere år kredset om dyrevelfærden i opdrættet af de mange dyr. Mange, fordi Danmark faktisk er verdens førende producent af minkpelse, blandt andet til en betydelig eksport til Asien - faktisk udgør mink en tredjedel af den samlede danske eksport til Kina og Hong Kong. Danske skind er i den absolutte verdensklasse og priserne ligger typisk 20-30 procent over verdensmarkedsprisen. Pelsbranchen beskæftiger da også adskillige tusinde danskere, og forskere på både Aarhus og Københavns Universitet og i privat regi har i mange år undersøgt, hvordan man kan forbedre dyrevelfærden i pelsavlen. Derfor kan de over 17 millioner danske mink i dag følge deres naturlige cyklus og formere sig efter årstidene, bygge reder til deres unger og ikke mindst have adgang til legetøj og social omgang. Godt for minken – og godt for avleren, fordi ustressede dyr leverer de bedste skind

Skindjakker i store mængder
Christian Thomsen kan dog tilbyde andet end minkpelse på den store online auktion. Der er nemlig både frakker, jakker og veste af vaskebjørn, lam, kaniner, bæver, ræv og sæl på menuen sammen med et rigt udvalg af jakker, blazere og veste in læder og ruskind. Og hvis man allerede har vinterfrakken i hus, er der rig mulighed for at friske looket op med en af de mange accesories, som for eksempel kraver, tørklæder og pandebånd i pels. Auktionen lukker den 29. oktober.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev