Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Nordjylland vil – vil S?

nordjylland
Onsdag 18. oktober 2017 kl. 10:00

Læserbrev: Nordjylland vil – vil S?
Lone Sondrup, Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget


For Venstre og mig som Venstres spidskandidat står det klart, at vi inden for de næste fire år skal have landet den aftale om en ny Limfjordsforbindelse!

.
Af LONE SONDRUP, Venstres spidskandidat til regionsrådsvalget,

Det går fantastisk godt i Danmark - HELE Danmark. Nordjylland er ingen undtagelse.

På to år er der skabt mere end 100.000 flere private arbejdspladser i Danmark – fordi vi har en regering, der langsomt, men sikkert skaber gode vækstbetingelser for dansk erhvervsliv. Med landbrugs- og fødevarepakken, med fjernelse af PSO-afgiften, beskæring af NOx-afgiften og adgang til bedre generationsskifter. Og Nordjylland er ingen undtagelse.

Det betyder, at flere får job. Ledigheden er tæt på at være i nul – og antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 13.000 på et år. Igen er Nordjylland ingen undtagelse. Det går den helt rigtige vej.
Det gør det ikke, når det gælder vores nordjyske infrastruktur, som er helt afgørende for, om vi også kan gøre opsvinget i dansk økonomi stærkt og varigt i Nordjylland.

Tempoet er simpelthen for langsomt når det gælder om at sikre Nordjylland den Limfjordsforbindelse vest om Aalborg, som vi har ventet på i 40 år. Vi holder i kø på E45. Vi holder stille – og det gør vores virksomheders forsyningslinjer også. Det gør det svært at fastholde virksomheder nord for Limfjorden – og svært at tiltrække de investeringer og tilflyttere, som skal få Nordjylland til at blomstre i fremtiden.

For Venstre og mig som Venstres spidskandidat står det klart, at vi inden for de næste fire år skal have landet den aftale om en ny Limfjordsforbindelse!

Det handler ikke bare om tal og statistik. Det handler om mennesker – mennesker, der driver virksomhed, mennesker der søger sikkerhed og arbejde, og fremtid for sig selv og familien.
Og de mennesker kæmper Venstre for.

Venstre er i arbejdstøjet. Både i byrådene, i regionsrådet, på Christiansborg og i regeringen. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet også er det?

Venstres statsminister har i to 2025-planer anvist store milliardbeløb til nye trafikinvesteringer – Socialdemokratiet og Mette Frederiksen har nul kroner – 0 kroner – til ny infrastruktur i Nordjylland. Og Socialdemokratiet på Christiansborg siger kun nej til det regeringen kommer med.

Det går simpelthen ikke. Det svækker Nordjylland. Det er ikke kun Venstre, der skal i arbejdstøjet, Socialdemokratiet skal også. Og gerne så hurtigt som muligt.

Skulle vi hjælpe hinanden med at lande den forbindelse, som Nordjylland har så meget brug for? Jeg synes, vi har en pligt til at få den sag på plads – og at bokse så hårdt og så længe, at det lykkes.
Hvad siger Socialdemokratiets spidskandidat til det nordjyske regionsråd?

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.





Kommentarer til artiklen:
Så synes jeg I skulle bruge flere penge på de ældre og handicappede når det nu går så godt.
Carl Schmidt, 18-10-2017 15:43:20


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev