Annonce
Del på Facebook   Print siden

Hobro-reserver led smalt nederlag i Viborg

Hobro
Tirsdag 17. oktober 2017 kl. 08:39

Hobro-reserver led smalt nederlag i Viborg
Emmanuel Sabbi kom igen på måltavlen for Hobro IK's reservehold. (Arkivfoto: Dannie Rosenkrantz)


Hobro IK var i går eftermiddags på besøg i Viborg, hvor der blev spillet kamp i Reserveligaen
.
Af Helle Schiønning

De gulblusede fik ikke den bedste start på opgøret, da hjemmeholdet fra Viborg fik sendt bolden ind bag Nicolaj Jørgensen i Hobro-buret efter blot 10 minutter. Målet blev sat ind af Markus Bay, fortæller Daniel Lindemann Jakobsen på klubbens hjemmeside.
 
Kort før pausen blev der bragt balance i regnskabet, da rutinerede Quincy Antipas rykkede igennem i den ene side af banen. Inde foran mål fandt han amerikanske Emmanuel Sabbi, der sendte bolden i nettet til 1-1. En stilling, der holdt frem til pausefløjtet.

Efter pausen satte en masse udskiftninger sit præg på kampen, som blev lidt af en rodet affære. Der opstod chancer i begge ender af banen, men til sidst var det hjemmeholdet, som trak det længste strå.
 
I kampens sidste minut blev viborgenserne således tilkendt et straffespark, som Oliver Haurits blev sat til at eksekvere. Det gjorde han upåklageligt, og derfor var Viborg FF nu foran 2-1.
 
Det formåede Hobro IK ikke at komme tilbage fra, og derfor endte det altså med et 2-1-nederlag mod Viborg FF i Reserveligaens pulje 4.
 
 
Kampfakta:
Viborg FF 2 – 1 Hobro IK (1-1)
 
Mål:
Viborg FF – Hobro IK 1-0, Markus Bay (10. min.)
Viborg FF – Hobro IK 1-1, Emmanuel Sabbi (43. min.)
Viborg FF – Hobro IK 2-1, Oliver Haurits (90. min.)

Hobro-opstilling:
Nicolaj Jørgensen
Mathias Haarup – Jacob Tjørnelund – Honoré Kalala – Onur Albayrak
Emmanuel Sabbi – Mikkel M. Pedersen – Jonas Grotrian – Mathies Skjellerup
Sebastian Grønning – Quincy Antipas
 
Udskiftninger:
Ud: Jacob Tjørnelund - Ind: Mohammad Ahmad (46. min)
Ud: Quincy Antipas - Ind: Edgar Babayan (46. min)
Ud: Mathies Skjellerup – Ind: Emil Hansen (55. min)
Ud: Jonas Grotrian – Ind: Faris Bijedic (83. min)




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev