Annonce
Del på Facebook   Print siden

Læserbrev: Naturen skal sikre fremgang og udvikling

Hadsund
Lørdag 7. oktober 2017 kl. 11:00

Læserbrev: Naturen skal sikre fremgang og udvikling
fra Linddalene i Hadsund


Vi skal blive bedre til at få naturen til at arbejde til vores fordel i Mariagerfjord


.
Af Casper Hedegaard, Borgmesterkandidat for Radikale Venstre

Den absolut største ressource vi har i Mariagerfjord er vores storslåede natur. Intet andet sted i Danmark finder man et område, som er lige så unikt med fjord, hede, smeltedale, kilder, nåle- og bøgeskove. I de fleste af vores byer strækker den fantastiske natur langt ind over bygrænserne. Naturen er det bedste kort,vi har på hånden for at sikre, at flere mennesker har lyst til at bo her.

Vi skal være bedre til at få vores natur til at arbejde til vores fordel og derfor skal naturen også være omdrejningspunktet i vores dagsinstitutioner og skoler. Arden Skole har deltaget i et nationalt projekt, hvor man kombinerer udeliv med faglighed for at skabe gode læringsvilkår. Projektet har været en stor succes og forskningen peger entydigt på, at denne måde at lære på skaber gladere og fagligt stærkere elever.

Mange forældre har et klart ønske om, at deres børn skal være så meget udenfor som muligt, og når man rådfører sig hos børnefamilier om, hvad de først og fremmest kigger efter, når de skal vælge børnehave eller skole, så svarer mange af dem, at tilknytningen til naturen spiller en stor rolle. Det skal vi tage til os i Mariagerfjord og arbejde ud fra.

Vores institutioner og skoler gør allerede i dag en stor indsats for at invitere naturen indenfor, men vi skal blive endnu bedre. Derfor skal vi afsætte flere midler af til naturbørnehaver og ’udeskoler’. Det er ikke blot godt for vores børn, men det vil samtidig gøre Mariagerfjord et endnu mere interessant sted af flytte til for unge børnefamilier.

Mariagerfjord skal være det bedste sted at være barn og ung. Børnefamilier skal have følelsen af, at der bliver gjort en ekstraordinær indsats på netop dette område. Vi kæmper i dag med, at mange unge går uden om Mariagerfjord, når de skal slå sig ned. Det har betydet, at vi i dag er et af de områder i landet, hvor gennemsnitsalderen er steget hurtigst de senere år. Den udvikling er vi nødt til at vende, hvis vi skal have en socialt og økonomisk bæredygtig kommune i fremtiden. Vi skal simpelthen have flere unge mennesker og børnefamilier til at flytte hertil.

Vi skal gøre os mere attraktive overfor den gruppe borgere, vi gerne vil tiltrække, og i den sammenhæng er naturen det bedste kort, vi har på hånden. Vi skal bare lære at bruge det rigtigt.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hvor mange køretøjer tror du, der krydser Hadsundbroen hver dag?
Hadsund og omegn
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev