Annonce
Del på Facebook   Print siden

Naturpleje og oplevelser i Lille Vildmose

Øster Hurup og omegn
Søndag 1. oktober 2017 kl. 14:00

Naturpleje og oplevelser i Lille Vildmose
Friske naturplejere i gang med at rydde træer og buske Foto: Dorthe Sørensen


Pil og birk er begge hurtigt voksende træarter og storforbrugere af vand, og er derfor en trussel mod højmosen
.
Af Helle Schiønning

Rydning af pil og birk
Pil og birk er begge hurtigt voksende træarter og storforbrugere af vand. Derfor er de en trussel mod højmosen. Det er tydeligt at se, der hvor et stort træ har fået lov at stå i højmosen. Der er nemlig væsentligt mere tørt end i områder uden træer. Et stort birketræ kan trække flere hundrede liter vand op om dagen, det vand skulle gerne forblive i højmosen og derfor er det vigtigt at få træerne fjernet mens de er små.

Naturplejedag
Elge og krondyr gør et stort arbejde i Lille Vildmose. Året rundt går de og spiser de planter der truer med at omdanne mosen til skov. Dyrene kan dog godt bruge en hjælpende hånd – eller faktisk mange hjælpende hænder. Derfor afholder Vildmoseforeningen, Aage V. Jensen Naturfond og Aalborg Kommune i samarbejde Naturplejedag. Her de indbyder alle interesserede til at møde op og give mosen og dyrene en hånd.

I år bliver Naturplejedagen afholdt lørdag den 7. oktober og der er mødested og opstart kl. 10.00 ved Brandvagtstårnet. På dagen er der lagt ekstra træbroer ud, så det er muligt at komme ud på de mindre balker og klippe træer ned. Det er en vigtig opgave, der bliver løst på naturplejedagen, for deltagene kommer steder, der ikke kan komme maskiner. Deltagere opfordres til at trække i gummistøvlerne og medbringe ørnenæb, sav eller økse.

Arrangørerne håber på et stort fremmøde af både børn og voksne, da det også handler om at lære børnene at de kan gøre en forskel og være med til at passe på naturen. Efter veludført arbejde vil der være frokost til de fremmødte og børnene kan teste deres viden om mosens dyr og planter i en naturquiz. Til slut får alle børn udleveret et diplom for at have bidraget til naturgenopretningen i Lille Vildmose.

Vandretur til Kællingbjerg Klint
På vest siden af Lille Vildmose mod Kongerslev rejser Kællingbjerg Klint sig med sine 38 meter over havets overflade. Fra klinten er der en smuk udsigt over mosen og ud til kysten.

Kællingbjerg Klint var for 10.000 år siden en del af kystlinjen, da der var hav, der hvor Lille Vildmose er i dag. På det tidspunkt lå Muldbjergene som en ø 5 km. ude i havet. For omkring 5.500 år siden begyndte landskabet at hæve sig og havbund blev til land. Omkring år 800 var området vi nu kender som Lille Vildmose, et vådområde uden kontakt til havet og højmosen begyndte at blive dannet.

Søndag den 8. oktober kan man komme med på en guidet tur til Kællingbjerg Klint. De der vil med mødes med guiden ved Lille Vildmosecentret kl. 10.30. Arrangementet er en del af EU LIFE+ projektet og derfor er det gratis at deltage. Turen op på Kællingbjerg Klint går fra p-pladsen ved Kongerslev-færisten, gennem et smukt område i den sydlige ende af Portlandmosen. Det er en lidt stejl tur op og solidt fodtøj anbefales. Udsigten fra toppen er dog alle anstrengelserne værd, særligt i klart vejr. Undervejs fortæller guiden om EU LIFE+ projektet og resultaterne af udsætning af krondyr i Mellemområdet.

Billeder og tekst til fri disposition
Naturpleje og oplevelser i Lille Vildmose 1: Friske naturplejere i gang med at rydde træer og buske Foto: Dorthe Sørensen
Naturpleje og oplevelser i Lille Vildmose 2: Friske naturplejere i gang med at rydde træer og buske Foto: Dorthe Sørensen
Naturpleje og oplevelser i Lille Vildmose 3: Pige kigger efter dyr i kikkert. Foto: Dorthe Sørensen
Naturpleje og oplevelser i Lille Vildmose 4: Birkeskov på vejen op til Kællingbjerg Klint. Foto: Jørgen Jensen


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Fællessang i Multihuset i Øster Hurup - igen
Øster Hurup og omegn
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Bal på kroen - intet Als uden 5. Juledagsbal
Øster Hurup og omegn
Hvornår var det nu, det var?
Hvornår var det nu, det var?
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev