Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fokus på bæredygtig byudvikling

Mariager
Fredag 29. september 2017 kl. 21:00

Fokus på bæredygtig byudvikling

For mange tomme butikker og en bymidte uden liv eller for få børn og unge smitter negativt af hos børnefamiliers lyst til at flytte til byen.
.
Af Helle Schiønning

Både i 2016 og i år er Mariagers situation blevet beskrevet og analyseret i mange sammenhænge - bl.a. i kommunestrategien "Med byerne forrest". Det er et realistisk udspil til forandring og udvikling af byen, og derfor sætter CittaSlows årsmøde den 9. oktober fokus på de mange værdier og positive afsæt, som byen rummer.

- Vi skal tale byen op og ikke ned. Vi står ikke i en akut krisesituation. Indbyggertallet er nogenlunde stabilt, og vi har ca. 200.000 gæster om året, der kommer, fordi det har værdi at besøge byen, mener Claus Pico Stæhr, fungerende formand for CittaSlow-rådet.

- Det betyder ikke, at vi ikke skal forholde os til fx det faldende børnetal eller de tomme butikker, men byen har brug for en overordnet masterplan, der kan give et overblik over, hvor og hvordan der kan satses på udvikling. Det hele hænger jo sammen: Hvis vi får for mange tomme butikker og en bymidte uden liv eller alt for få børn og unge i byen, så smitter det negativt af hos børnefamiliers lyst til at flytte til byen. Omvendt er der ikke stor fraflytning blandt de familier, der allerede bor her, men de tæller jo så i den voksende andel af seniorer. Måske skal vi satse målrettet på at udvikle nye, helt unikke og bæredygtige boligområder, der kan imødekomme behovene hos unge familier, som gerne vil væk fra de større byer og bo i en by som vores, der kan byde på nærvær, tryghed, natur og uanede fritidsmuligheder. Undersøgelser viser, at de faktisk findes!

- Siden 2000 er der lagt flere udviklings- og byggemodningsplaner på bordet, så vi starter ikke på bar bund. Årsmødet tager fat i planerne og lægger op til, at så mange som muligt involverer sig i en debat om, hvor og hvad der kan være afsæt for en ny masterplan - helt konkret: Er det bymidten og den manglende sammenhæng, der skal være første punkt eller er det nye boligområder? Det er jo ikke et enten-eller, men der skal prioriteres og sættes en kurs, så vi ikke skyder i alle retninger.

- Mariagerfjord Kommunes strategiplan har sat slutningen af 2018 som start på indsatsen i Mariager. Årsmødet lægger op til at byen til den tid kan gå i konstruktiv dialog med kommunens planlægnings- og strategiafdeling og bl.a. søge støtte hos de store fonde, der støtter lignende projekter både i kommunen og andre steder i landet.

- Arbejdet er i gang i Hobro, Hadsund, Arden og Øster Hurup. Nu er det et samarbejdende Mariager, der skal rykke, tilføjer formanden, der håber på stor deltagelse i årsmødet.

Foto: Mad for alle og Rosenhaven er gode eksempler på indsatser, der skaber værdi for byen.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
Mariager og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev