Annonce
Del på Facebook   Print siden

Niels Sørensen trækker sig som kandidat til det kommende kommunalvalg

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 26. september 2017 kl. 07:00

Niels Sørensen trækker sig som kandidat til det kommende kommunalvalg
Niels Sørensen (th) – Har trukket sig fra den konservative liste til kommunalvalg 2017


Niels Sørensen er tidligere blevet offentliggjort som kandidat for De Konservative til det kommende kommunalvalg. Et jobskifte gør dog, at han har valgt at trække sig igen...
.
AF Klaus Hansen

Om beslutningen siger Niels Sørensen:
- Siden jeg traf beslutning om at være en del af det Konservative hold ved valget, er jeg startet i et nyt job som idræts & fritids konsulent i Mariagerfjord Kommune. Jeg er dermed blevet en del af embedsværket på et område jeg brænder rigtig meget for. Dermed er jeg nu med til på fuld tid at arbejde for et fortsat stærkt og alsidigt fritidsliv i vores kommune, og jeg ønsker ikke at få blandet kasketterne sammen i det arbejde, derfor er det for mig personligt den rigtige løsning, ikke at blive en del af det politiske arbejde.

- Beslutningen har for mig egentlig været ligetil, men den er også taget med stort vemod. Jeg var netop blevet del af et rigtig stærkt team hos De Konservative, som har utrolig meget godt at byde på, og jeg ønsker spidskandidat Jens-Henrik Kirk og de øvrige kandidater alt muligt held og lykke ved valget. Jeg synes helt sikkert Konservative har så meget at tilbyde for vores kommune, at jeg forventer de bliver repræsenteret i det kommende byråd, og vil møde stor opbakning fra kommunens borgere.
Niels Sørensen slutter med at understrege følgende

- Beslutningen er 100 % min egen og taget ud fra de faglige og personlige hensyn som jeg har vurderet i forhold til min egen aktuelle situation. Jeg skal også derfor slå fast, at det ikke er min generelle holdning, at kommunalt ansatte ikke kan sidde i byrådet også. Både i det nuværende byråd og formentlig også i det kommende, er der og vil der være kommunalt ansatte, og dem der er der nu, holder på professionel vis de to ting adskilte, uden det giver nogen form for problemer.

Naturligvis respekt fra formanden
Hos Karsten Elkjær, som er formand for De Konservative i Mariagerfjord, vækker beslutningen fra Niels Sørensen naturligvis ærgrelse, men også forståelse og respekt.

- Vi var utrolig glade for at have Niels med på listen, så naturligvis er det ærgerligt han nu ikke er med alligevel. Vi har dog stadig en virkelig stærk liste, og arbejder seriøst og hårdt videre mod indflydelse i byrådet. Jeg har fuld forståelse for Niels Sørensens beslutning, som er taget fordi hans erhvervsmæssige situation er ændret. For os havde det selvsagt været et langt større problem hvis beslutningen var taget af politiske eller interne grunde, men på den her måde, kan vi alle med sindsro arbejde videre med valgkampen, og samtidig ønske Niels Sørensen et stort held og lykke med det nye job. Selvom det i det her tilfælde går lidt ud over vores liste, så er vi naturligvis glade for, at dygtige og kompetente folk har lyst til arbejde i vores kommune, det viser vi er en stærk kommune med et dygtigt personale, lyder det fra Karsten Elkjær.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev